Published marts 2nd, 2016 by

En drøm gik i opfyldelse <3

I søndags havde jeg min første solokoncert i Karrebæk kirke. Koncerten var primært med min egen musik, blandet med andre kunstneres musik og i mellem hvert musiknummer havde jeg fortællinger og mine egne digte.

Milly Nou koncert billede redigeret (1 of 1)

Koncerten var lavet som en fortælling af livets rejse fra mørke til lys, en rejse med lidelse, tab og sorg. Men også en rejse med masser af håb, tro og ikke mindst en stor kærlighed til livet.

Jeg havde valgt at lave et koncert program, så publikum kunne følge med i hvor vi var i koncerten, hvilket musiknummer der blev sunget eller hvilket digt der blev læst op. Dette havde jeg valgt, fordi jeg ikke ønskede at lave den store præsentation af de enkelte musiknumre, idet at både fortællingerne og digtene lagde op til den næste sang og dermed var præsentation nok i sig selv.

Det er en af de skønneste koncerter jeg har oplevet, tusind tusind tak.
        Skrevet på FB af Jytte J.

Jeg ønskede ikke at det skulle være en “almindelig” koncert, det har aldrig været min hensigt med dette projekt. Jeg ønskede at skabe en magisk atmosfære. Jeg ønskede, at den enkelte skulle mærke hvad mine sange talte til hos dem. For det er min tro, at musik rør os, lige der hvor vi har brug for at blive rørt.
Derfor ønskede jeg ikke, at fortælle min historie bag sangene, jeg ønskede ikke, at komme med eksakte betydninger eller analyser, for så havde jeg “lagt ord i munden” på mit publikum.

Det var en magisk koncert. Tak for dig Camilla. Din musik rørte mit hjerte – dejlig koncert med en masse smuk energi.
              Skrevet på FB af  Mette Zabel

Koncerten blev leveret til en fyldt kirke, hvilket jeg var både glad og dybt taknemmelig over. Der var folk fra lokalsamfundet, men også folk fra nær og fjern var kommet for at høre koncerten. Jeg mødte mennesker, som fortalte, at de havde læst om koncerten i avisen og havde tænkt, at DET måtte de ud og høre.

avis artikel milly nou

Det var en drøm der gik i opfyldelse, denne koncert. Den blev lige som jeg havde ønsket. Det skønneste var at jeg var rolig og kunne nyde at være i hvert eneste øjeblik. Jeg laver mange ting som jeg virkelig elsker, men følelsen med denne koncert, var som at komme hjem. Det føltes bare helt, helt rigtigt.

Det var en fin optræden, Camilla, og meget sikkert udført både i sang og oplæsning. Og Anja’s musikalske ledsagelse gjorde jo bare den totale oplevelse perfekt. Personligt var jeg meget ramt af din bøn: Dear God. Kan minde lidt om gospelsangen: “Speak to me, my father”, som jeg ved en workshop i Ishøj har været med til at synge under ledelse af den engelske komponist og tekstforfatter Ruth Waldron.
        Skrevet på FB af Tom, Karrebæk

 

Jeg har fået så mange smukke tilkendegivelser efter min koncert, både privat og på Facebook. Det er jeg dybt taknemmelig for <3

 

Tusind tak for en dejlig oplevelse
Skrevet på FB af Winnie H. Jensen

 

Næste projekt bliver, at komme ud og sælge min koncert til en masse smukke kirker i hele landet. Det stopper ikke her, jeg er klar til at næste drøm går i opfyldelse.
JEG GLÆDER MIG <3

 

Koncert Livet Lys & mørke Selvudvikling

Published februar 25th, 2016 by

Når gamle overbevisninger banker på

En gang troede jeg, at jeg var født under universet mest uheldige stjerne. Dette betød at hver gang, noget godt skulle til at ske, var jeg overbevist om at noget ville gå galt og ødelægge det.

Jeg syntes, at jeg mødte så megen uheld og ulykke på min vej, så meget modstand, at det var svært at stå oprejst. Men oprejst stod jeg, dog med den store overbevisning om, at jeg var født under en uheldig stjerne og at alt godt skulle der kæmpes temmelig meget for. Og altid med en frygt for, at det ville gå galt.

Dette kunne betyde at jeg glædede mig til, at skulle ud og rejse. Men endte med, at blive fysisk syg. Fordi jeg var så bange for, hvad der ville forhindre rejsen, at jeg selv endte med, at blive min egen forhindring.

Jeg forhindrede mig selv i mange ting i livet. Fordi jeg troede, at hvis jeg virkelig skulle gå den vej, der ville give mig størst glæde, så ville det blive en kamp jeg ikke kunne vinde.

MEN JEG TOG FEJL!

På livets rejse, fandt jeg ud af, at hvad jeg troede var den mest uheldige stjerne, viste sig at være det lige modsatte. Jeg fandt ud af, at jeg faktisk var enormt heldig, at der altid var nogen der holdte hånden over mig.

Det kan være svært at se lyset i mørket, hvis man bliver ved med at lukke øjnene. En dag åbnede jeg øjnene og fandt, at livet var fuld af smukke gaver, masser af lys og lykkestunder. At de gange hvor jeg virkelig havde været i vanskeligheder, havde “nogen” holdt hånden over mig. Når jeg kiggede tilbage på mit liv, kiggede på det udefra, kunne jeg se, at jeg var beskyttet. JEG VAR HELDIG!

 

Fra den dag af, valgte jeg at tage ansvaret for mit eget liv, ansvaret for min lykke. For jeg kunne godt gå rundt og prøve at klantre andre, men ingen andre end mig, kunne tage det fulde ansvar for mit liv.

At tage ansvaret for min egen lykke betød, at jeg skulle begynde, at være den jeg virkelig var. At gøre de ting der gjorde mig glad og gav mig lykke.

Jeg kiggede tilbage og fandt, at jeg havde lukket for rigtig mange ting i mit liv. Lukket, dæmpet, for at tilpasse mig. Fordi jeg troede jeg skulle tilpasse mig andre, for at blive værdsat, elsket og set. Men det skete ikke. For vi bliver ikke værdsat, elsket eller set, hvis vi ikke er autentiske og ærlige overfor os selv. Vi skal først lære at elske os selv, helt ind <3

DSC_0178

Nu er der ikke mange dage til, jeg har min solokoncert og for et par dage siden opdagede jeg lige pludselig, at de gamle overbevisninger bankede på.

Jeg blev helt overrasket, forundret. Det var lidt som at kigge på en gammel ven, man ikke havde set længe. Følelserne buldrede i min krop og gamle tanker væltede frem. “Hvem var jeg, at tro, at jeg skulle have min egen koncert, med min egne sange, egne fortælllinger, egne digte. Hvem var jeg, at tro, at jeg havde noget at byde ind med, at andre ville kunne lide det. Hvem var jeg, at tro, at andre overhovedet ville tage tiden og komme og høre koncerten. Hvad hvis noget gik galt, hvad hvis min stemme svigtede eller jeg blev syg. Hvad hvis pianisten blev syg.” Det kørte rundt i mit hoved og i min krop.

Så begyndte jeg at grine, jeg kiggede på mig selv udefra og opdagede, at det her blot var de gamle overbevisninger der bankede på. Med dem havde jeg en gang været tryg, for de sørgede for, at jeg aldrig bevægede mig ud på usikker grund. De sørgede for, at jeg aldrig stod frem og viste hvem jeg virkelig var, de sørgede for, at jeg blev lige der hvor jeg var, i min utilfredshed og ulykke, for det kendte jeg. Det vidste jeg hvad var og vover man sig ud på den anden side, så ved man jo ikke hvad der er derude i det ukendte land.

Men det var dengang! Jeg vovede mig ud og jeg bliver ved med at vove mig videre. De gamle overbevisninger vil banke på igen, det er helt ok. De viser mig hvor langt jeg er nået i min rejse. Nu kan jeg tage dem i hånden “I må godt være her, her ved siden af mig. Jeg kan godt huske jer og jeg vil holde jer i hånden som en ven, der minder mig om hvor skønt og smukt livet er, når man vover sig ud og virkelig er den man er”

Denne lille historie minder mig altid om, lige netop hvor heldig jeg er

“Det fortælles, at en mand engang havde en drøm om Gud og livet.”

”Jeg drømte”, sagde han, at jeg vandrede i sandet langs en endeløs strandbred side om side med Gud.

Jeg talte med Gud om alle ting, som var sket i mit liv – og som jeg aldrig helt var kommet til at forstå.

Vore fødder efterlod fodaftryk i sandet.

Da jeg et kort øjeblik så mig tilbage, så jeg pludselig, at der nogle steder kun var efterladt aftryk af et par fødder – ikke to!

Jeg stoppede op for at se nærmere efter og tænke over det.

Gud så hvor rådvild jeg blev, og jeg sagde: ”Herre, hvorfor er der nogle strækninger på vores vej, hvor der kun er fodaftryk af en person”??

Jeg kan se, det var i perioder, hvor jeg havde det dårligt!

Hvorfor var du ikke hos mig, når jeg havde allermest brug for dig?

Hvorfor forlod du mig til tider?

”Mit barn”, sagde Gud, ”Der hvor der kun var et spor, det var de strækninger, hvor jeg bar dig!!”

<3

 

 

Livet Lys & mørke Selvudvikling

Published februar 2nd, 2016 by

Min taknemmeligheds-gaffel

Sidste år skrev jeg nedenstående indlæg, om at være iklædt mørke. Vi er lige nu i den mørke tid, sådan rent årstidsmæssigt. Men for mange kommer deres mørke nærmere, når vi er omgivet af ydre mørke. Jeg er blevet opfordret mange gange til, at dele denne lille fortælling igen “Om at være iklædt mørke” og bruge “Taknemmelighedsgaflen”.
Jeg bliver ofte brugt som coach, alene eller i forbindelse med mine sangtimer. Et af de råd jeg oftest giver når jeg har besøg af mennesker der indimellem har det svært, er netop det at være taknemmelig. Men ikke bare være det, men være bevidst om at være taknemmelig.

Mærker du selv indimellem mørket og synes du at det kan være svært at se lyset, så er her et lille råd til dig

Anskaf en lille notesbog, lig den ved siden af din seng. Hver aften inden du lægger dig til at sove, tager du din lille bog og skriver mindst én ting du har været taknemmelig for ved denne dag. Det kan blot være at solen har skinnet, at der var en der sendte dig et dejligt smil på gaden, at skraldemanden har sat den nye skraldepose i ell. lign. Det kan være små ting, det kan være store ting. Det kan være én ting eller flere ting, blot skriv ned det du har været taknemmelig for.

Gør du dette hver dag, vil du med tiden blive opmærksom på flere ting der er at være taknemmelig for og du vil opleve at mange flere skønne oplevelser vil komme til dig <3

Her er hvad jeg delte i marts sidste år

>>
Iklædt mørke

I går var jeg iklædt mørke, ikke fordi det klæder mig, men fordi det var det dagen nu en gang kom med.

Hvis jeg havde haft valgmuligheder, havde jeg selv valgt noget lysere. Men nu kom det og i stedet for at give det modstand, lod jeg det komme. Jeg var i det, var med det og accepterede, at det også er en del af mig.

Midt i mørket kunne jeg være taknemmelig for at have rejst så langt, at mørket ikke længere overtager mig men, at jeg midt i det hele ved at lyset kommer tilbage. Det er bare at være og vente.
Jeg tillod mig selv ikke at være så effektiv og ikke presse mig selv, til at få lavet en hel masse, for det strider imod mit mørke. Men jeg holdt også fast i, at gøre noget der var godt for mig, små ting, men gode ting.

Når jeg er klædt i mørke, ved jeg også, at jeg ikke skal ud og være sammen med en masse mennesker. For så har jeg svært ved at blive i den der virkelig er mig, jeg føler jeg syner som et offer og det er ikke mig, det er mit mørke. Det er ok at have det skidt, men en offerrolle giver intet konstruktivt, bringer intet lyst og fralægger sig alt ansvar for at få det bedre.

Jeg haransvaret for mit mørke, ingen skyld, men ansvar. Det er kun mig der kan tage skridtet til at få det bedre. Jeg kan søge hjælp, hvis jeg har behov for det, men det er kun mig der kan gøre det, det er mit ansvar.

Et af de smukkeste værktøjer jeg bruger når mørket er på besøg, er taknemmeligheds-gaflen. Selv om jeg er iklædt mørke, lægger jeg mærke til de smukke ting og jeg gafler dem, sætter dem på min taknemmeligheds-gaffel. Det kan være et smil, en omsorg fra et andet menneske, en hjælpende hånd, en ekstra krammer fra en veninde. Det kan være solen og at jeg er så heldig at se en stor rovfugl. Det kan være mine drenge der leger sammen, griner og hygger sig.
Jeg lægger ikke bare mærke til tingene, jeg fortæller mig selv det. Passer det ind, fortæller jeg det gerne højt til andre, hvad jeg er taknemmelig for.

Den dag, da jeg begyndte at lægge mærke til alle de gaver jeg modtog i livet, selvom livet indimellem var mere end hårdt, var den dag jeg tog ansvar for mit liv. Den dag jeg kunne begynde at holde ud at være i det mørke, der indimellem kom <3

Efter mørke kommer lys og lyset kom i dag. Min taknemmeligheds-gaffel har jeg altid på mig, både i lys og mørke.

Nogle gange når vi er i mørket, kan vi føle os tomme og usynlige. Det kan synes som at verden bare fortsætter, fortsætter uden os. Alt for ofte glemmer vi os selv, i kampen om ikke at være i mørket. Men måske er mørket her for at lære os noget, for uden mørke ville vi ikke vide hvad LYS var <3
Milly Nou / Camilla Frederiksen

Livet Lys & mørke Selvudvikling

Published januar 28th, 2016 by

Et fint lille interview med Milly Nou

En skøn solrig eftermiddag fik jeg besøg af Carsten fra TV-sydsjælland, som gerne ville lave et interview med mig. Den slags giver altid lidt sommerfugle i maven og sætter tanker omkring, hvordan vil jeg nu se ud og hvordan vil jeg nu lyde.

Det kan faktisk være svært at se sig selv på skærmen og høre sin egen stemme tale. Det er også meget sandsynligt, at man selv vil kunne finde et hav af fejl, både i det talte og i det sete. MEN jeg havde mødt Carsten før, i forbindelse med at mit ungdomsgospelkor gav koncert i Næstveds Kunstforening, så jeg havde en god fornemmelse af ham. Carsten er et roligt og behageligt menneske og han havde lovet mig at han ikke gik efter hverken at gøre grin eller skabe dramaer.

DSC_0435

Man kan gøre sig en masse forestillinger om hvordan man vil svare, hvordan man vil opføre sig, men helt styre det kan man ikke. JEG BESLUTTEDE mig for, at mit eneste mål skulle være, at jeg bare skulle være mig selv og huske det, hele vejen igennem.

Så det gjorde jeg! Jeg havde ingen planer om at være perfekt, sige de perfekte ting – det eneste jeg havde for øje var at jeg skulle være mig<3

Jeg fik lov til, at se interviewet før det blev sendt og selvom det var grænseoverskridende, prøvede jeg at kigge på det udefra, som en fremmed. Hvis jeg kiggede for meget på det som mig, ville jeg kunne finde et hav af fejl. Men som en udenforstående, fandt jeg faktisk ud af, at jeg var godt tilfreds. Det var mig, der blev vist, mig der blev interviewet og det føltes godt <3

Hvis du har lyst til at se interviewet kan du se det lige her ->>

 

Livet Lys & mørke Presse

Published september 6th, 2015 by

Dancing in the Sun

En weekend i tosomhedens tegn. Morgendukkert i bølgebrus med min elskede. Taknemmeligheden fylder mit hjerte og min sjæl. Vi bor så smukt, så tæt på havet, at vi på 5 min kan ligge og blive fyldt op med modernaturs skønne kræfter. Blive vugget i hendes bløde omfavnelse og bare være, mærke at man er. Elsket, bare fordi man er til.

Idet vi kører ind i indkørslen byder vores have og smukke hus os velkommen med åbne arme og kærlighed. Her er så fredfyldt. Roserne og skvadderkålen gror som de blev betalt for det. Tomaterne lyser med deres røde nuancer, snart plukkemodne og parate til at fylde smagssanserne med deres sødme. Æbler og pærer hænger tungt på grenene, som kalder de til Moderjord “grib mig når jeg falder” og det gør hun. Hun griber os når vi falder. Her i min skønne eventyrlige have, her favner hun mig og giver ro, giver styrke og kærlighed. Her må man bare være.

Nogle gange falder man langt og hårdt, fra den øverste gren. Det gør ondt helt ind i hjertet. Men hun griber os, hun er overvældende i al sin kraft og skønhed. Hun, moderjord, får ting til at gro og blomstre. Hvis vi kan lade os falde uden modstand, vil vi kunne dufte mulden med al dens styrke, når næsen rammer jorden. Uden modstand vil vi kunne være i følelsen og mærke omfavnelsen af alt det nye der venter os, det som er klar til at spire.

Mørke dage kommer stadig på besøg. Jeg falder indimellem hårdt, men når jeg slipper modstanden, lander jeg blødt i mulden, sanser og mærker omfavnelsen og kærligheden til at være mig, med den jeg er. Når jeg i faldet, fanger alt det smukke, der følger mig på min vej ned. Da omfavnes jeg af taknemmelighed og da kan jeg rejse mig igen.

Da husker jeg mig på, at alt er som det skal være. De mørke dage er her for at give mig læring, hjælpe mig med at kigge på det, der skal arbejdes med. Og efter mørke kommer lys og i lyset kom omkvædet til en ny sang “Dancing in the Sun”. TAK

Lys & mørke

#musik #singandsongwriter #spiritualitet kærlighed livet selvindsigt

Published august 18th, 2015 by

Jeg kunne mærke S. Kuffelsen krympe sig…

“Hold da magle hvor synger du smukt” udbrød præsten efter en vielse af to unge mennesker, hvor jeg var kirkesanger.

Tak sagde jeg ydmygt, imens jeg blev meget varm og glad indeni.

Jeg var kommet tilbage på arbejde efter en lang ferie fra det klassiske. Det var nr. 2 bryllup af 3, vi havde denne dag og jeg havde som så ofte før stået og tænkt, er det nu godt nok, er det for lavt, for kraftigt…er det…

Til denne vielse havde vi en præst ude fra og lige inden vi gik i gang sagde hun, I må rigtig gerne give den gas, specielt fordi det er nyere og mere moderne salmer.

Præsten kendte ikke mig, har aldrig hørt mig synge og med hendes slutreplik kom et lille væsen på besøg, et jeg en gang kendte alt for godt…den har en grå snude og lange øre der hænger ned over skuldrene og kropsholdningen er foroverbøjet…dens navn er S. Kuffelsen
Den kommer ikke så tit på besøg mere og den er også blevet mindre i sin statur, jeg tænkte faktisk om den måske var skrumpet lidt.

Men den kom forbi lige der, hvor jeg skulle til at synge. Jeg havde faktisk ikke tid til S. Kuffelsen, havde ikke lyst til at få besøg af den. Her stod jeg og var parat til at synge og jeg glædede mig, for i blandt salmerne var et par af mine ynglings bla. ”Spænd over os dit himmesegl”

Så kom S. Kuffelsen og skubbede til mine knæ, så de blev lidt usikre. ”Gå med dig ” sagde jeg men den kiggede bare op på mig og så kravlede den op og satte sig op på mine skuldre. Numsen godt placeret i min nakke og et ben på hver side. Det er faktisk enormt vigtigt at kunne stå rank og afslappet når man synger og med bløde knæ. Nu stod jeg tynget på skuldrene, let bøjet og med usikre knæ. Så bøjede den sit hoved ned til mit ene øre og viskede ” hvad nu hvis de ikke kan lide din stemme… måske skuffer du…tænk hvis du er skyld i at denne smukke dag bliver ødelagt…” Den skulle lige til at sige noget mere, fordi sådanne væsener som S. Kuffelsen de kan blive ved, de har et godt snakketøj, det er et af deres egenskaber.

Men orglet satte i gang, dørene gik op og ind kom den smukke brud, som var klar til at give sit ja, til kærligheden og til den unge mand. Ja til kærligheden for både Gud og mennesker.

Størst af alt er kærligheden hviskede jeg og alt andet er ligegyldigt. Jeg kunne mærke S. Kuffelsen krympe sig, for hvis der er noget den ikke kan lide, så er det kærlighed.

Jeg rettede mig op og jeg kunne mærke tyngden på mine skuldre lette lidt, det lille væsen kæmpede for at holde sig fast. Jeg hviskede ”du kan godt gå nu, jeg har ikke brug for dig mere.

Jeg synger fordi jeg elsker det og det kan ingen tage fra mig. Jeg kan ikke skuffe andre, andre kan kun lade sig skuffe, men det er deres ansvar, ikke mit, ikke længere. For størst af alt er kærligheden og i kærlighedens navn vil jeg synge.”

Det gjorde jeg og jeg nød det. Brylluppet var smukt og mindeværdigt og de unge mennesker fik givet deres ja til hinanden og til kærligheden.

Om jeg sang smukt eller ej, var der nok ikke så mange der tænkte over…det er en stor dag…sådan en bryllupsdag og tankerne hos de involverede myldrede nok mange steder hen. I sidste ende er det jo et spørgsmål om smag…om jeg synger smukt eller ej…og smag er forskellig.
Men jeg vil da gerne indrømme at jeg bliver glad når nogen synes jeg synger smukt, når nogen kan lide min stemme. Det styrker min selvtillid. Så jeg tog imod og gave mig selv lov til at nyde præstens udbrud, og det er en rejse i sig selv.
Mit selvværd er det der tager imod besøg fra S. Kuffelsen, men også det der kan sende det lille væsen væk igen. Det lille væsen, der for hver gang bliver mindre og mindre…måske en dag det bliver så småt at det kan ligge i en lille tændstikæske, sammen med en masse andre små væsener som til tider har besøgt mig.

Mit selvværd arbejder jeg på, det er en rejse…en af de forunderlige af slagsen.

Spænd over os

Størst af alt er kærligheden <3

Med kærlighed fra

 

Milly Nou

Lys & mørke

kærlighed livet selvindsigt selvudvikling

Published marts 4th, 2015 by

Iklædt mørke

I går var jeg iklædt mørke, ikke fordi det klæder mig, men fordi det var det dagen nu en gang kom med.

Hvis jeg havde haft valgmuligheder, havde jeg selv valgt noget lysere. Men nu kom det og i stedet for at give det modstand, lod jeg det komme. Jeg var i det, var med det og accepterede, at det også er en del af mig.

Midt i mørket kunne jeg være taknemmelig for at have rejst så langt, at mørket ikke længere overtager mig men, at jeg midt i det hele ved at lyset kommer tilbage. Det er bare at være og vente.
Jeg tillod mig selv ikke at være så effektiv og ikke presse mig selv, til at få lavet en hel masse, for det strider imod mit mørke. Men jeg holdt også fast i, at gøre noget der var godt for mig, små ting, men gode ting.

Når jeg er klædt i mørke, ved jeg også, at jeg ikke skal ud og være sammen med en masse mennesker. For så har jeg svært ved at blive i den der virkelig er mig, jeg føler jeg syner som et offer og det er ikke mig, det er mit mørke. Det er ok at have det skidt, men en offerrolle giver intet konstruktivt, bringer intet lyst og fralægger sig alt ansvar for at få det bedre.

Jeg har ansvaret for mit mørke, ingen skyld, men ansvar. Det er kun mig der kan tage skridtet til at få det bedre. Jeg kan søge hjælp, hvis jeg har behov for det, men det er kun mig der kan gøre det, det er mit ansvar.

Et af de smukkeste værktøjer jeg bruger når mørket er på besøg, er taknemmeligheds-gaflen. Selv om jeg er iklædt mørke, lægger jeg mærke til de smukke ting og jeg gafler dem, sætter dem på min taknemmeligheds-gaffel. Det kan være et smil, en omsorg fra et andet menneske, en hjælpende hånd, en ekstra krammer fra en veninde. Det kan være solen og at jeg er så heldig at se en stor rovfugl. Det kan være mine drenge der leger sammen, griner og hygger sig.
Jeg lægger ikke bare mærke til tingene, jeg fortæller mig selv det. Passer det ind, fortæller jeg det gerne højt til andre, hvad jeg er taknemmelig for.

Den dag, da jeg begyndte at lægge mærke til alle de gaver jeg modtog i livet, selvom livet indimellem var mere end hårdt, var den dag jeg tog ansvar for mit liv. Den dag jeg kunne begynde at holde ud at være i det mørke, der indimellem kom <3

Efter mørke kommer lys og lyset kom i dag. Min taknemmeligheds-gaffel har jeg altid på mig, både i lys og mørke.

Lys & mørke