Min taknemmeligheds-gaffel

Sidste år skrev jeg nedenstående indlæg, om at være iklædt mørke. Vi er lige nu i den mørke tid, sådan rent årstidsmæssigt. Men for mange kommer deres mørke nærmere, når vi er omgivet af ydre mørke. Jeg er blevet opfordret mange gange til, at dele denne lille fortælling igen “Om at være iklædt mørke” og bruge “Taknemmelighedsgaflen”.
Jeg bliver ofte brugt som coach, alene eller i forbindelse med mine sangtimer. Et af de råd jeg oftest giver når jeg har besøg af mennesker der indimellem har det svært, er netop det at være taknemmelig. Men ikke bare være det, men være bevidst om at være taknemmelig.

Mærker du selv indimellem mørket og synes du at det kan være svært at se lyset, så er her et lille råd til dig

Anskaf en lille notesbog, lig den ved siden af din seng. Hver aften inden du lægger dig til at sove, tager du din lille bog og skriver mindst én ting du har været taknemmelig for ved denne dag. Det kan blot være at solen har skinnet, at der var en der sendte dig et dejligt smil på gaden, at skraldemanden har sat den nye skraldepose i ell. lign. Det kan være små ting, det kan være store ting. Det kan være én ting eller flere ting, blot skriv ned det du har været taknemmelig for.

Gør du dette hver dag, vil du med tiden blive opmærksom på flere ting der er at være taknemmelig for og du vil opleve at mange flere skønne oplevelser vil komme til dig <3

Her er hvad jeg delte i marts sidste år

>>
Iklædt mørke

I går var jeg iklædt mørke, ikke fordi det klæder mig, men fordi det var det dagen nu en gang kom med.

Hvis jeg havde haft valgmuligheder, havde jeg selv valgt noget lysere. Men nu kom det og i stedet for at give det modstand, lod jeg det komme. Jeg var i det, var med det og accepterede, at det også er en del af mig.

Midt i mørket kunne jeg være taknemmelig for at have rejst så langt, at mørket ikke længere overtager mig men, at jeg midt i det hele ved at lyset kommer tilbage. Det er bare at være og vente.
Jeg tillod mig selv ikke at være så effektiv og ikke presse mig selv, til at få lavet en hel masse, for det strider imod mit mørke. Men jeg holdt også fast i, at gøre noget der var godt for mig, små ting, men gode ting.

Når jeg er klædt i mørke, ved jeg også, at jeg ikke skal ud og være sammen med en masse mennesker. For så har jeg svært ved at blive i den der virkelig er mig, jeg føler jeg syner som et offer og det er ikke mig, det er mit mørke. Det er ok at have det skidt, men en offerrolle giver intet konstruktivt, bringer intet lyst og fralægger sig alt ansvar for at få det bedre.

Jeg haransvaret for mit mørke, ingen skyld, men ansvar. Det er kun mig der kan tage skridtet til at få det bedre. Jeg kan søge hjælp, hvis jeg har behov for det, men det er kun mig der kan gøre det, det er mit ansvar.

Et af de smukkeste værktøjer jeg bruger når mørket er på besøg, er taknemmeligheds-gaflen. Selv om jeg er iklædt mørke, lægger jeg mærke til de smukke ting og jeg gafler dem, sætter dem på min taknemmeligheds-gaffel. Det kan være et smil, en omsorg fra et andet menneske, en hjælpende hånd, en ekstra krammer fra en veninde. Det kan være solen og at jeg er så heldig at se en stor rovfugl. Det kan være mine drenge der leger sammen, griner og hygger sig.
Jeg lægger ikke bare mærke til tingene, jeg fortæller mig selv det. Passer det ind, fortæller jeg det gerne højt til andre, hvad jeg er taknemmelig for.

Den dag, da jeg begyndte at lægge mærke til alle de gaver jeg modtog i livet, selvom livet indimellem var mere end hårdt, var den dag jeg tog ansvar for mit liv. Den dag jeg kunne begynde at holde ud at være i det mørke, der indimellem kom <3

Nogle gange når vi er i mørket, kan vi føle os tomme og usynlige. Det kan synes som at verden bare fortsætter, fortsætter uden os. Alt for ofte glemmer vi os selv, i kampen om ikke at være i mørket. Men måske er mørket her for at lære os noget, for uden mørke ville vi ikke vide hvad LYS var <3
Milly Nou / Camilla Frederiksen