Jeg går på LIVE igen på torsdag

MODIGERE END JEG TROEDE
Det er en mærkelig tid vi er i, hver dag tager jeg mig selv i at tænke, at dette må være en drøm. En af dem der er svær at vågne af.
Desværre er det lige nu vores virkelighed. Men som alt andet her i livet, så er jeg af den overbevisning, at der er noget vi kan lære. Også i de rigtige svære situationer <3

Live hjemme fra mit skønne musikrum og ud til dig <3

Hvad har jeg lært ? At jeg er modigere end jeg troede (som den skønne Peter Plys ville have sagt). For som jeg har skrevet tidligere lægger jeg hver dag (minus weekender) Musikalsk Legestue op for børnene. Dem har jeg optaget i forvejen og så gør jeg dem klar til at være online kl. 10.00 i hverdagene.
Det er faktisk grænseoverskridende at synge og se sig selv igen og igen…alle de tanker man kan have inden man beslutter sig for at springe ud i det 😉

Men der er blevet taget så godt i mod mine små videoer og jeg har fået så mange skønne tilbagemeldinger, at det har været det hele værd <3

SÅ ENDNU ENGANG syntes min sjæl, at det kunne vi da godt…og mit modige hjerte tænkte, det har jeg ikke prøvet før – så det kan jeg nok godt (ja, vi tager både Peter Plys og Pippi med ind her – nogle af de store filosoffer <3 )

JEG SANG LIVE PÅ FACEBOOK
Så i mandags var jeg på LIVE på min Milly Nou FB side (du kan gense den her ->> ) Jeg vil gerne indrømme jeg var lidt nervøs. Jeg reklamerede heller ikke så meget for det, skrev blot 2 timer før jeg gik på…så helt så modig var jeg alligevel ikke…
Men jeg gjorde det og det mest fantastiske, som man altid finder ud af når man træder ud af sin komfort zone, var at jeg lever stadig…for hvad er det værste der kan ske ? At jeg laver fejl…jeg er jo blot et menneske <3 Og det føltes godt at have været så modig.

Et af mine spirituelle engle billeder. Billedet beskriver vores opvågning til vores fulde potentiale <3 <3 <3

JEG GØR DET IGEN
Ja, det må være sådan det skal være. Vi kan ikke være sammen fysisk, men jeg kan stadig lave en masse af det jeg elsker og jeg kan stadig dele det med jer <3
Så på torsdag d. 26. marts (yes, det er i morgen) der går jeg på LIVE på min Milly Nou Facebook side kl. 21.00
Jeg synger en enkelt sang for jer, jeg trækker et englekort (yes, det gør jeg også i og jeg elsker det) for den energi vi er i lige nu. Så beder jeg en bøn for os alle og slutter af med at lave en meditation for dig.

Vil du være med, trygt og rart hjemme fra dig ? Så kig ind på min

Billede fra en af mine koncerter <3

SANGUNDERVISNING
En del af min hver dag går normalt med voksengospelkor (2 styks) 2 børnekor, musikalsk legestue og sangelever. Sangelever har jeg både privat og under Næstved Musik Aftenskole.
Alt er lukket ned. Men flere af mine sangelever har taget i mod at blive undervist online. Det fungere faktisk super godt.

Så har du lyst til at udvikle og arbejde med din stemme, så send mig en besked, hvis du vil være modig og prøve at få undervisning online.
Send mig en mail på info(snabel-a)Milly-Nou.com

Sangundervisning online <3

SVÆRT VED AT SOVE
Har du eller dine børn svært ved at falde i søvn og finde ro? Så har jeg lavet en Godnat meditation – måske for jer?
Meditationen er lavet med henblik på at falde i søvn i en afslappet og tryg krop. Den er også lavet for, at styrke dit selvværd, så den er god at lade køre et stykke tid efter du eller barnet er faldet i søvn. Derfor kører meditationen 3 gange i træk og varer derved ca. 45 min.

Jeg ledte selv tidligere efter en meditation til større børn/voksne – for det første var det svært at finde nogle hvor meningen var at man faldt i søvn og de få jeg måske stødte på, kostede penge (helt forståeligt) men hvad så hvis det ikke var noget alligevel.

Så besluttede jeg mig for at lave en selv, det har jeg gjort tidligere – så det faldt mig ganske nemt og vi har en her i huset som er MEGET glad for Godnat meditationen <3

Jeg vil selvfølgelig gerne have betaling for mit arbejde, men først når du ved at I kan bruge den. Så prøv den og hvis det ikke er noget for dig – ja, så har du ikke spildt dine penge 😉

Men hvis du/I bliver glad for den, så vil jeg sætte pris på en donation på kr. 50,- til min mobilepay nr. 14213 (Ollie Bee) Skriv gerne “Meditation” under bemærkninger.

Den er offentlig på Soundcloud og du er så velkommen til at prøve den og mærke om det er noget for dig og måske dine <3
https://soundcloud.com/camilla-frederiksen/godnat-meditation

Godnatmeditation

LYS OG KÆRLIGHED TIL JER ALLE fra Camilla / Milly Nou <3 <3 <3

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.