Tag: <span>solistundervisning</span>

Er du klar til at blive en endnu bedre sanger?
Er du klar til at komme helt ud over scenekanten med dit budskab?
Er du klar til at gøre sangen til din helt egen?
JA – så er du klar til de 3 solist-workshops, jeg har planlagt her henover efteråret og starten af vinteren.

Solist-workshop Sangteknik søndag d. 7. oktober kl. 13.00 til kl. 17.00
Solist-workshop Syng med Følelser søndag d. 4. november kl. 13.00 til kl. 17.00
Solist-workshop Improvisation og Leg søndag d. 2. december kl. 13.00 til kl. 17.00

Klik på de enkelte link, så kan du læse meget mere på de enkelte begivenheder på Facebook, om hvad de enkelte solist-workshops indeholder.
Du kan også på dette website se under “Det Sker -> Sangworkshops” og læse om de forskellige workshops.

Booker og betaler, du din plads på ALLE 3 WORKSHOPs inden på tirsdag d. 25. september, så giver jeg dig rabat på kr. 300,- MEN tilbuddet gælder kun til og med på tirsdag d. 25. september kl. 24.00

 


Sikke en dejlig sommer vi har haft og igen i dag var der ihvertfald 23 grader i Karrebæksminde, så min mand og jeg, og yngste sønnen måtte en tur ned og eftermiddagsbade…så SKØNT
Jeg håber at du har haft en skøn sommer med gode oplevelser og lune sommeraftener. 

Vi rejser sjællendt i sommerferien for vi bor nemlig lige der midt i det skønneste sommerland, hvor rigtig mange tager hen og nyder deres sommerferie. Lige her i det smukke og idylliske Karrebæksminde og lige i år, var vi ekstra glade, for der var sydens sol kommet til os.


Før jeg gik på sommerferie mødte jeg en ny musikalsk legekammerat, harmonika spilleren Knud Strandby.
Det er blevet til mange hyggelige og spændende stunder i løbet af sommeren hvor Knud og jeg har leget med mine sange, cover numre og nogle af Knuds danske oversættelser af forskellige udenlandske men kendte sange.

Vi gav en lille minikoncert til Bisserups “havnefest” og det føltes rigtig godt.
Men det skal I nok komme til at høre mere om. 

Jeg var også en tur på Sommergospel og blive fyldt op med glæde og inspireret til en ny sæson med mine gospelkor, SUNSHINE og Nuntius.
Og lige inden jeg gik på sommerferie sluttede jeg af med at have Korskole i flere dage for en masse skønne børn, på Næstved Musikskole.

Nu er sommeren slut, sensommeren og dens smukke blide lys og skønne dufte er kommet og jeg har gang i en masse både nye og gamle projekter.
Det kommer du til at høre meget mere om senere <3


Kærlig sensommerhilsen fra Camilla / Milly Nou

Livet Mine sange Sangundervisning Sangworkshop Solistworkshop