Vi hed tidligere Rockbandet Genklang, men har skiftet navn til Milly Nou band. Dette fordi vi ønsker at koncentrere os mere om min musik, dog stadig blandet med covernumre, som dog lige får et twist af Milly Nou. Dette er vores første koncert med det nye koncept og JEG VIL blive så glad, hvis DU har lyst til at komme og lytte <3 Det er Lørdag d. 16. sept kl. 14.00
Fredag d. 23. sept udgiver jeg en EPP bestående af 4 singler. Tryk på linket (billedet) hvis du ønsker at PRE-SAVE. Det koster ikke noget, du bliver blot gjort opmærksom på, når du kan høre min EP på din streamingtjeneste.
Så kom dagen ?❤️ og jeg vil godt indrømme at jeg vågnede temmelig tidligt ? Dagen for min debut-single “ Dancing in the Sun” en drøm jeg har haft så længe jeg kan huske tilbage. Nu har jeg endelig fået modet og det føles bare så rigtigt ?
Men dette er ikke en hvilken som helst sang, denne sang er til mine tre helt vidunderlige, rummelige og kærlige børn, Olivia, Valdemar og Axel ❤️❤️❤️
For når jeg kigger på mine børn, er det som om min krop overvældes af kærlighed og mit hjerte eksplodere i lykkefølelse. Og jeg elsker dem ❤️ også når de bliver sure eller vrede. Jeg elsker dem når de klare sig godt og når de laver fejl. Jeg elsker dem når de er umulige og har svært ved at være i sig selv. Jeg elsker dem når de er kærlige og favner livet. Jeg elsker dem fordi de er og ikke for hvad de gør ❤️❤️❤️
Jeg er så taknemmelig for mine tre børn, taknemmelig for al den kærlighed de fylder mit liv med og for alt det de lære mig ?❤️ JEG ELSKER MINE BØRN HELT OP TIL STJERNENE OG TILBAGE IGEN
Den helt overvældende kærlighed mærker jeg også fra noget der er større end mig selv. Nogen kalder det Gud, nogen kalder det Allah, andre igen kalder det Universet. Ligegyldigt hvad det kaldes, så er det en kærlighed til hver eneste af os, som er uendelig og altfavnende og elsker os, blot fordi vi er til ❤️
Hver gang jeg skriver og komponere en ny sang, så er det som om jeg giver et stykke af min sjæl liv. Og jeg elsker den nye sang, ikke med tanke på om den er god, lyder godt eller er produceret flot. Det har selvfølgelig en betydning, for med hele produktionen er det som om den nye sang får ekstra perspektiver i sit udtryk. Men jeg elsker den fordi den er ❤️
Tak til Markus Lindell for at være en fantastisk dygtig producer og som virkelig formåede at finde ind til min lyd ❤️
Tak til Claes Wegener for dit fantastiske arbejde med min vokal, tak fordi du tror på mig og altid støtter mig. Tak for alt hvad du lærer mig, jeg er så taknemmelig for at have dig i mit liv ❤️
Tak til min elskede mand Henrik ❤️❤️❤️ som hele tiden har troet på mig og støttet mig, også når jeg har syntes at det hele så sort ud. Du er min sjæleven og jeg elsker at følges med dig i livet ?❤️
Tak til Line Munch-Petersen fordi du står klar hver gang jeg har et spørgsmål (og det har ikke været få ?) Tak for at støtte mig og hjælpe mig hele vejen igennem til denne udgivelse og for alle dine smukke ord ❤️
Tak til Isabella Vestergaard Topp for at hjælpe mig med min pressemeddelse og min kære søster Rikke Reimann for udvælgelse af billeder og strukturen mm på min pressemeddelse ❤️
TAK TIL DIG SOM HAR LYST TIL AT LYTTE TIL MIN MUSIK det betyder mere end du aner ?
Med foråret kommer en ny begyndelse. Alt det der tidligere så dødt ud, spire og grønnes, springer ud som et overflødighedshorn af skønhed og velduft.
Med foråret bliver dagene længere og lysere. Vi kan nok alle mærke den fantastiske energi fra foråret, der spire i os, giver os ny og forstærket energi. Giver et lysere blik på det, der måske var mørkt.
En ny begyndelse kan vi tage nu, i morgen og både sommer, efterår, vinter og forår. Foråret er blot for mig et smukt symbol på, at en ny begyndelse er mulig.
Derfor har jeg valgt at kalde min nye sang “Spring is here”. For når vi mærker vi er klar til en ny begyndelse, så vil det spire som forår i vores sind. En forventningens glæde om, at nyt skal ske vil fylde vores hjerter.
Måske er foråret som en forelskelse, vi bliver fyldt op med nye smukke sanseindtryk og alle sanser bliver fyldt til bristepunktet.
Spring is here <3
En ny begyndelse, kan kun ske når vi er klar til det og virkelig ønsker det. Hvis vi bliver ved med at træde på forårets små spire, fordi vi tror det er ukrudt, så vil det holde op med at gro. Vi kan istedet vælge at studere disse små spire, se hvad de udvikler sig til, give dem omsorg og kærlighed, lade dem springe ud i fuld flor.
Først da kan vi beslutte om vi synes, at det er en smuk blomst eller ukrudt, da kan vi tage en beslutning, om det skal vandes eller kvæles. Men ofte lader vi frygten tale, hvad hvis det nu ikke bliver til noget, hvad hvis det ikke bliver smukt.
Jeg har ladet min frygt tale til mig alt for mange gange, ladet den styre mit liv. Frygten for hvad der ville ske, hvis jeg lod spirene gro. Frygten for om det der spirede havde kræfter til at gro og frygten for om det jeg skulle høste ville være godt nok.
Vi kan blive hvor vi er, det kender vi. Vi kender sorgen og frygten. Vores krop og vores ego ved hvad det er. Her er trygt, selvom det ikke føles rart.
Men fornemmer du længslen, så ved du at der er mulighed for andet. Mærk din længsel, hvad fortæller den dig. Hvilke spire skal du vande og lade gro. Længsel er drømme og drømme kan gå i opfyldelse hvis du går efter dem <3
Billederne til min video er taget af min skønne mand. Vi planlagde at tage i skoven på en af årets smukkeste forårsdage – me full dressed up 😉 Dagen startede med det skønneste solskin, men da vi var klar til at køre begyndte det at regne. Surt kunne det gamle jeg tænke, nu har jeg stået her og gjort mig fin…Istedet valgte jeg, at det var mit nye jeg der fik taletid, den nye der tror på at der er mening med tingene, som tror på nye begyndelser <3
Skoven er fantastisk smuk i regnvejr og at ligge i skovbundens tæppe af de fineste anemoner, imens regnen drypper ned i ansigtet og fylder en med alle skovens dufte og den magiske kraft, det er en oplevelse jeg aldrig ville have være foruden. Behøves jeg at skrive at det blev en fantastisk, intensiv og super sjov dag at blive fotograferet på. At jeg tilsidst lignede en druknet mus, men det er jo også en del af mig 🙂
Jeg vil godt indrømme at jeg absolut ikke er nogen “haj” til at lave musikvideoer og at det da godt kan blive trættende at kigge på mig 😉 Men hvis jeg ønsker at min musik skal være på youtube, så er jeg nød til at lave en video. Så bær over med mig, lyt blot til musikken og mærk hvordan den føles hos dig <3
En weekend i tosomhedens tegn. Morgendukkert i bølgebrus med min elskede. Taknemmeligheden fylder mit hjerte og min sjæl. Vi bor så smukt, så tæt på havet, at vi på 5 min kan ligge og blive fyldt op med modernaturs skønne kræfter. Blive vugget i hendes bløde omfavnelse og bare være, mærke at man er. Elsket, bare fordi man er til.
Idet vi kører ind i indkørslen byder vores have og smukke hus os velkommen med åbne arme og kærlighed. Her er så fredfyldt. Roserne og skvadderkålen gror som de blev betalt for det. Tomaterne lyser med deres røde nuancer, snart plukkemodne og parate til at fylde smagssanserne med deres sødme. Æbler og pærer hænger tungt på grenene, som kalder de til Moderjord “grib mig når jeg falder” og det gør hun. Hun griber os når vi falder. Her i min skønne eventyrlige have, her favner hun mig og giver ro, giver styrke og kærlighed. Her må man bare være.
Nogle gange falder man langt og hårdt, fra den øverste gren. Det gør ondt helt ind i hjertet. Men hun griber os, hun er overvældende i al sin kraft og skønhed. Hun, moderjord, får ting til at gro og blomstre. Hvis vi kan lade os falde uden modstand, vil vi kunne dufte mulden med al dens styrke, når næsen rammer jorden. Uden modstand vil vi kunne være i følelsen og mærke omfavnelsen af alt det nye der venter os, det som er klar til at spire.
Mørke dage kommer stadig på besøg. Jeg falder indimellem hårdt, men når jeg slipper modstanden, lander jeg blødt i mulden, sanser og mærker omfavnelsen og kærligheden til at være mig, med den jeg er. Når jeg i faldet, fanger alt det smukke, der følger mig på min vej ned. Da omfavnes jeg af taknemmelighed og da kan jeg rejse mig igen.
Da husker jeg mig på, at alt er som det skal være. De mørke dage er her for at give mig læring, hjælpe mig med at kigge på det, der skal arbejdes med. Og efter mørke kommer lys og i lyset kom omkvædet til en ny sang “Dancing in the Sun”. TAK
Seneste kommentarer