Jeg starter sangmeditation

Vi er alle helt unikke, både i det ydre og i det indre. Dette gælder også vores stemmer, hver fugl synger med sit næb. Nogle kan ikke lide deres egen stemme, andre elsker den og nogle igen, kender slet ikke deres stemme og hvad den formår.

Vi giver alle lyd på flere forskellige måder, vi bruger lyd i vores daglige tale og vi kender nok alle det, at lyd påvirker os. Det er f.eks. ikke altid hvad der lige bliver sagt, men måden det bliver sagt på, der påvirker os. Lyden sender forskellige reaktioner af sted i vores krop. Eller tænk på underlægningsmusikken i en film, den er der for, at skabe en bestemt stemning og sætte en bestemt følelse i gang, i dig.
Lyd er vibration og som meget andet en energi der påvirker os.
Mange studier viser, at lyd kan heale krop og sjæl. Dette kan både være fra instrumenter eller stemme(r).

Når jeg lydhealer, tuner jeg ind på den krop der ønsker at blive lydhealet, og det er i sammenklang med denne krop at healingen kan ske. Jeg kan faktisk mærke når jeg ”rammer” rigtigt med min stemme og min lyd, og det område af kroppen jeg arbejder på.
Hos mig mærker jeg en helt speciel vibration i min stemme og samtidig føles det som om jeg kunne synge uendeligt, uden på nogen måde, at skulle anstrenge mig eller trække vejr m.m.

Når jeg selv har deltaget i forskellige meditative sang arrangementer mærker jeg, at der opstår en helt speciel fælles lyd, et smukt orkester som kun består af stemmer. Jeg oplever at energien forstærkes i fællesskabet og forløser indestængte energier hos den enkelte.

Jeg ønsker med mine sangmeditationer, at give den enkelte lov til at mærke og høre sin egen stemme, i fælleskabets sang. At mærke hvilken kraft der ligger i, at lade sin stemme give lyd og hvad der sker i både krop og sjæl, når vi bidrager til et fælles ”orkester”. Her vil være mulighed for at lege med sin stemme, at være stille og blot være lyttende.

Sangmeditation vil bestå af vejrtrækningsøvelser, stilhed og sang uden ord.

Der vil være sangmeditation hver onsdag kl. 10.00 i ulige uger og hver onsdag aften kl. 20.00 i lige uger. Starter onsdag d. 2. september kl. 20.00

Sangmeditation vil vare ca. 1 time og koste kr. 50,- pr. person.

Det kræver ingen forkundskaber, du behøver hverken at kende til meditation eller sang. Jeg vil guide dig og gruppen, hver gang.
Både mænd og kvinder er velkomne.

Man behøver ikke at komme fast, man kan komme en enkelt gang og man kan komme både onsdag formiddag i den ene uge og onsdag aften i den næste, eller en gang om måneden, det er op til dig.

Blot skal man huske at tilmelde sig hver gang, da der er begrænsede pladser. Tilmelding kan ske indtil et døgn forinden en sangmeditation, hvis der er flere pladser.

Jeg vil løbende oprette sangmeditations timerne som begivenheder på Facebook, hvor man kan tilmelde sig.
Man er også velkommen til at tilmelde sig via SMS på tlf. 22883285 eller mail: info@milly-nou.com (husk at skrive hvilken dato(er) du ønsker at være med)

Betaling:
Du kan betale med Mobilepay på tlf. 22883285 (dagen før, eller lige før vi går i gang)
Du kan også betale kontant inden vi går i gang.

Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at sende mig en mail på info@milly-nou.com

Adressen til sangmeditation er: Karrebæksti 28 B, 4736 Karrebæksminde (Bemærk, der kan ikke parkeres på Karrebæksti, men der er mulighed for at parkere forskellige steder i nærheden)

Du finder begivenhederne på Milly Nou’s FB side klik her ->>

Jeg glæder mig <3

DSC_0483