Published april 7th, 2016 by

Digt - Min lille muse

Published marts 29th, 2016 by
Jeg håber I alle har haft en skøn påske <3
Det har jeg, selvom det indimellem er svært både, at holde ferie sammen med børnene og være på arbejde, på samme tid.

Det kan i nogle tilfælde godt lade sig gøre, når man som jeg, kan lægge nogle af arbejdstimerne i mit musikrum på min hjemmeadresse. Mine børn er også så store og efterhånden så selvkørende, at jeg ikke skal være “på” hele tiden.

MEEEEN…når man er selvstændig, er der altid noget arbejde man lige kan lave, der er altid noget der ligger og venter. En opdatering af blog, Facebook og andre sociale medier, planlægning af nye begivenheder og nye ideer, der gerne vil se dagens lys og ikke mindst regnskab og en masse andet administrativt arbejde. Endvidere har jeg en Chakra-meditations cd, der gerne vil være færdig, renskrivning og udgivelse af digte, samt en masse fonde der skal søges til pladeprojekt. Musikken banker også på, nye historier der vil synges og de har svært ved at vente.

Ja, listen er lang…og mandag da påskeferien var startet for mine børn, fandt jeg mig selv gående rundt og lave lidt her og lidt der, være mor, være på arbejde. Jeg gik rundt med uro og frustration i kroppen. For jeg manglede fordybelsen, den har man ikke når man forsøger, at være for mange steder på én gang.
Jeg forsøgte at sidde på to stole samtidig. Den ene stol ville bare gerne være mor og holde ferie med mine børn. Den anden stol, ville gerne tage ansvar for det at være selvstændig, tænke fremad og tjene penge.

Det er aldrig rart at sidde mellem to stole, man er nød til at tage et valg! Så det gjorde jeg, jeg valgte mine børn og valgte, at nyde at holde ferie med dem. Det gav ro i kroppen og glæde i hjertet!

axel og ValdemarVi har haft nogle skønne dage, ikke fordi vi har lavet de store ting, men vi har været sammen og det er det vigtigste.
Vi har cyklet ture, spillet bræt spil og jeg har spillet playstation spil med den yngste (Lego Pirates of Caribbean). Vi har spist god hjemmelavet mad, vi har guffet slik og popcorn.
Vi har haft besøg af vores store smukke pige, dejlige venner og været på familiebesøg. Så har vi selvfølgelig også haft besøg af påskeharen og været på påskeæggejagt i haven.

På påskehelligdagene har jeg været afsted for at synge i kirke om formiddagen.

Jeg har taget afsted med god samvittighed, for min mand har været hjemme og hygget med børnene.Det er altid meget smukt at få lov til, at synge i kirken, i påsken. Jeg elsker julen, men påskedagene er helt specielle. Historien om disciplenes svigt, Jesus’ grusomme død og det efterfølgende mirakel med genopstandelsen. Ligegyldigt om vi tror på det eller ej, kan vi lære rigtig meget af påsken og den historie.

Jeg synes også, at det er så fantastisk hvordan vejret, næsten altid følger påsken og dens historie. Måske var der andre end mig, der lagde mærke til hvordan vejret startede solrigt og smukt Skærtorsdag, for så at blive mørkt, koldt og regnfuldt Langfredag, for igen at blive solrigt søndag og mandag 🙂
Selvom jeg ikke lavede hjemmearbejde i påsken, tog jeg dog lidt alenetid ved klaveret indimellem. En ny sang er nemlig på vej. Den handler om, at vi har mulighed for at vælge og at tro kan flytte bjerge.
Det passer meget godt i tråd med dette blog-indlæg og det blev jeg faktisk først opmærksom på nu <3
It’s a new life
and you can take it
If you want to

It’s a new life
and you can make it
If you dare to

It’s a new life
just take a step
into the spring

 af Camilla Frederiksen / Milly Nou
Published marts 2nd, 2016 by

I søndags havde jeg min første solokoncert i Karrebæk kirke. Koncerten var primært med min egen musik, blandet med andre kunstneres musik og i mellem hvert musiknummer havde jeg fortællinger og mine egne digte.

Milly Nou koncert billede redigeret (1 of 1)

Koncerten var lavet som en fortælling af livets rejse fra mørke til lys, en rejse med lidelse, tab og sorg. Men også en rejse med masser af håb, tro og ikke mindst en stor kærlighed til livet.

Jeg havde valgt at lave et koncert program, så publikum kunne følge med i hvor vi var i koncerten, hvilket musiknummer der blev sunget eller hvilket digt der blev læst op. Dette havde jeg valgt, fordi jeg ikke ønskede at lave den store præsentation af de enkelte musiknumre, idet at både fortællingerne og digtene lagde op til den næste sang og dermed var præsentation nok i sig selv.

Det er en af de skønneste koncerter jeg har oplevet, tusind tusind tak.
        Skrevet på FB af Jytte J.

Jeg ønskede ikke at det skulle være en “almindelig” koncert, det har aldrig været min hensigt med dette projekt. Jeg ønskede at skabe en magisk atmosfære. Jeg ønskede, at den enkelte skulle mærke hvad mine sange talte til hos dem. For det er min tro, at musik rør os, lige der hvor vi har brug for at blive rørt.
Derfor ønskede jeg ikke, at fortælle min historie bag sangene, jeg ønskede ikke, at komme med eksakte betydninger eller analyser, for så havde jeg “lagt ord i munden” på mit publikum.

Det var en magisk koncert. Tak for dig Camilla. Din musik rørte mit hjerte – dejlig koncert med en masse smuk energi.
              Skrevet på FB af  Mette Zabel

Koncerten blev leveret til en fyldt kirke, hvilket jeg var både glad og dybt taknemmelig over. Der var folk fra lokalsamfundet, men også folk fra nær og fjern var kommet for at høre koncerten. Jeg mødte mennesker, som fortalte, at de havde læst om koncerten i avisen og havde tænkt, at DET måtte de ud og høre.

avis artikel milly nou

Det var en drøm der gik i opfyldelse, denne koncert. Den blev lige som jeg havde ønsket. Det skønneste var at jeg var rolig og kunne nyde at være i hvert eneste øjeblik. Jeg laver mange ting som jeg virkelig elsker, men følelsen med denne koncert, var som at komme hjem. Det føltes bare helt, helt rigtigt.

Det var en fin optræden, Camilla, og meget sikkert udført både i sang og oplæsning. Og Anja’s musikalske ledsagelse gjorde jo bare den totale oplevelse perfekt. Personligt var jeg meget ramt af din bøn: Dear God. Kan minde lidt om gospelsangen: “Speak to me, my father”, som jeg ved en workshop i Ishøj har været med til at synge under ledelse af den engelske komponist og tekstforfatter Ruth Waldron.
        Skrevet på FB af Tom, Karrebæk

 

Jeg har fået så mange smukke tilkendegivelser efter min koncert, både privat og på Facebook. Det er jeg dybt taknemmelig for <3

 

Tusind tak for en dejlig oplevelse
Skrevet på FB af Winnie H. Jensen

 

Næste projekt bliver, at komme ud og sælge min koncert til en masse smukke kirker i hele landet. Det stopper ikke her, jeg er klar til at næste drøm går i opfyldelse.
JEG GLÆDER MIG <3

 

Published februar 25th, 2016 by

En gang troede jeg, at jeg var født under universet mest uheldige stjerne. Dette betød at hver gang, noget godt skulle til at ske, var jeg overbevist om at noget ville gå galt og ødelægge det.

Jeg syntes, at jeg mødte så megen uheld og ulykke på min vej, så meget modstand, at det var svært at stå oprejst. Men oprejst stod jeg, dog med den store overbevisning om, at jeg var født under en uheldig stjerne og at alt godt skulle der kæmpes temmelig meget for. Og altid med en frygt for, at det ville gå galt.

Dette kunne betyde at jeg glædede mig til, at skulle ud og rejse. Men endte med, at blive fysisk syg. Fordi jeg var så bange for, hvad der ville forhindre rejsen, at jeg selv endte med, at blive min egen forhindring.

Jeg forhindrede mig selv i mange ting i livet. Fordi jeg troede, at hvis jeg virkelig skulle gå den vej, der ville give mig størst glæde, så ville det blive en kamp jeg ikke kunne vinde.

MEN JEG TOG FEJL!

På livets rejse, fandt jeg ud af, at hvad jeg troede var den mest uheldige stjerne, viste sig at være det lige modsatte. Jeg fandt ud af, at jeg faktisk var enormt heldig, at der altid var nogen der holdte hånden over mig.

Det kan være svært at se lyset i mørket, hvis man bliver ved med at lukke øjnene. En dag åbnede jeg øjnene og fandt, at livet var fuld af smukke gaver, masser af lys og lykkestunder. At de gange hvor jeg virkelig havde været i vanskeligheder, havde “nogen” holdt hånden over mig. Når jeg kiggede tilbage på mit liv, kiggede på det udefra, kunne jeg se, at jeg var beskyttet. JEG VAR HELDIG!

 

Fra den dag af, valgte jeg at tage ansvaret for mit eget liv, ansvaret for min lykke. For jeg kunne godt gå rundt og prøve at klantre andre, men ingen andre end mig, kunne tage det fulde ansvar for mit liv.

At tage ansvaret for min egen lykke betød, at jeg skulle begynde, at være den jeg virkelig var. At gøre de ting der gjorde mig glad og gav mig lykke.

Jeg kiggede tilbage og fandt, at jeg havde lukket for rigtig mange ting i mit liv. Lukket, dæmpet, for at tilpasse mig. Fordi jeg troede jeg skulle tilpasse mig andre, for at blive værdsat, elsket og set. Men det skete ikke. For vi bliver ikke værdsat, elsket eller set, hvis vi ikke er autentiske og ærlige overfor os selv. Vi skal først lære at elske os selv, helt ind <3

DSC_0178

Nu er der ikke mange dage til, jeg har min solokoncert og for et par dage siden opdagede jeg lige pludselig, at de gamle overbevisninger bankede på.

Jeg blev helt overrasket, forundret. Det var lidt som at kigge på en gammel ven, man ikke havde set længe. Følelserne buldrede i min krop og gamle tanker væltede frem. “Hvem var jeg, at tro, at jeg skulle have min egen koncert, med min egne sange, egne fortælllinger, egne digte. Hvem var jeg, at tro, at jeg havde noget at byde ind med, at andre ville kunne lide det. Hvem var jeg, at tro, at andre overhovedet ville tage tiden og komme og høre koncerten. Hvad hvis noget gik galt, hvad hvis min stemme svigtede eller jeg blev syg. Hvad hvis pianisten blev syg.” Det kørte rundt i mit hoved og i min krop.

Så begyndte jeg at grine, jeg kiggede på mig selv udefra og opdagede, at det her blot var de gamle overbevisninger der bankede på. Med dem havde jeg en gang været tryg, for de sørgede for, at jeg aldrig bevægede mig ud på usikker grund. De sørgede for, at jeg aldrig stod frem og viste hvem jeg virkelig var, de sørgede for, at jeg blev lige der hvor jeg var, i min utilfredshed og ulykke, for det kendte jeg. Det vidste jeg hvad var og vover man sig ud på den anden side, så ved man jo ikke hvad der er derude i det ukendte land.

Men det var dengang! Jeg vovede mig ud og jeg bliver ved med at vove mig videre. De gamle overbevisninger vil banke på igen, det er helt ok. De viser mig hvor langt jeg er nået i min rejse. Nu kan jeg tage dem i hånden “I må godt være her, her ved siden af mig. Jeg kan godt huske jer og jeg vil holde jer i hånden som en ven, der minder mig om hvor skønt og smukt livet er, når man vover sig ud og virkelig er den man er”

Denne lille historie minder mig altid om, lige netop hvor heldig jeg er

“Det fortælles, at en mand engang havde en drøm om Gud og livet.”

”Jeg drømte”, sagde han, at jeg vandrede i sandet langs en endeløs strandbred side om side med Gud.

Jeg talte med Gud om alle ting, som var sket i mit liv – og som jeg aldrig helt var kommet til at forstå.

Vore fødder efterlod fodaftryk i sandet.

Da jeg et kort øjeblik så mig tilbage, så jeg pludselig, at der nogle steder kun var efterladt aftryk af et par fødder – ikke to!

Jeg stoppede op for at se nærmere efter og tænke over det.

Gud så hvor rådvild jeg blev, og jeg sagde: ”Herre, hvorfor er der nogle strækninger på vores vej, hvor der kun er fodaftryk af en person”??

Jeg kan se, det var i perioder, hvor jeg havde det dårligt!

Hvorfor var du ikke hos mig, når jeg havde allermest brug for dig?

Hvorfor forlod du mig til tider?

”Mit barn”, sagde Gud, ”Der hvor der kun var et spor, det var de strækninger, hvor jeg bar dig!!”

<3

 

 

Published februar 2nd, 2016 by

Sidste år skrev jeg nedenstående indlæg, om at være iklædt mørke. Vi er lige nu i den mørke tid, sådan rent årstidsmæssigt. Men for mange kommer deres mørke nærmere, når vi er omgivet af ydre mørke. Jeg er blevet opfordret mange gange til, at dele denne lille fortælling igen “Om at være iklædt mørke” og bruge “Taknemmelighedsgaflen”.
Jeg bliver ofte brugt som coach, alene eller i forbindelse med mine sangtimer. Et af de råd jeg oftest giver når jeg har besøg af mennesker der indimellem har det svært, er netop det at være taknemmelig. Men ikke bare være det, men være bevidst om at være taknemmelig.

Mærker du selv indimellem mørket og synes du at det kan være svært at se lyset, så er her et lille råd til dig

Anskaf en lille notesbog, lig den ved siden af din seng. Hver aften inden du lægger dig til at sove, tager du din lille bog og skriver mindst én ting du har været taknemmelig for ved denne dag. Det kan blot være at solen har skinnet, at der var en der sendte dig et dejligt smil på gaden, at skraldemanden har sat den nye skraldepose i ell. lign. Det kan være små ting, det kan være store ting. Det kan være én ting eller flere ting, blot skriv ned det du har været taknemmelig for.

Gør du dette hver dag, vil du med tiden blive opmærksom på flere ting der er at være taknemmelig for og du vil opleve at mange flere skønne oplevelser vil komme til dig <3

Her er hvad jeg delte i marts sidste år

>>
Iklædt mørke

I går var jeg iklædt mørke, ikke fordi det klæder mig, men fordi det var det dagen nu en gang kom med.

Hvis jeg havde haft valgmuligheder, havde jeg selv valgt noget lysere. Men nu kom det og i stedet for at give det modstand, lod jeg det komme. Jeg var i det, var med det og accepterede, at det også er en del af mig.

Midt i mørket kunne jeg være taknemmelig for at have rejst så langt, at mørket ikke længere overtager mig men, at jeg midt i det hele ved at lyset kommer tilbage. Det er bare at være og vente.
Jeg tillod mig selv ikke at være så effektiv og ikke presse mig selv, til at få lavet en hel masse, for det strider imod mit mørke. Men jeg holdt også fast i, at gøre noget der var godt for mig, små ting, men gode ting.

Når jeg er klædt i mørke, ved jeg også, at jeg ikke skal ud og være sammen med en masse mennesker. For så har jeg svært ved at blive i den der virkelig er mig, jeg føler jeg syner som et offer og det er ikke mig, det er mit mørke. Det er ok at have det skidt, men en offerrolle giver intet konstruktivt, bringer intet lyst og fralægger sig alt ansvar for at få det bedre.

Jeg haransvaret for mit mørke, ingen skyld, men ansvar. Det er kun mig der kan tage skridtet til at få det bedre. Jeg kan søge hjælp, hvis jeg har behov for det, men det er kun mig der kan gøre det, det er mit ansvar.

Et af de smukkeste værktøjer jeg bruger når mørket er på besøg, er taknemmeligheds-gaflen. Selv om jeg er iklædt mørke, lægger jeg mærke til de smukke ting og jeg gafler dem, sætter dem på min taknemmeligheds-gaffel. Det kan være et smil, en omsorg fra et andet menneske, en hjælpende hånd, en ekstra krammer fra en veninde. Det kan være solen og at jeg er så heldig at se en stor rovfugl. Det kan være mine drenge der leger sammen, griner og hygger sig.
Jeg lægger ikke bare mærke til tingene, jeg fortæller mig selv det. Passer det ind, fortæller jeg det gerne højt til andre, hvad jeg er taknemmelig for.

Den dag, da jeg begyndte at lægge mærke til alle de gaver jeg modtog i livet, selvom livet indimellem var mere end hårdt, var den dag jeg tog ansvar for mit liv. Den dag jeg kunne begynde at holde ud at være i det mørke, der indimellem kom <3

Efter mørke kommer lys og lyset kom i dag. Min taknemmeligheds-gaffel har jeg altid på mig, både i lys og mørke.

Nogle gange når vi er i mørket, kan vi føle os tomme og usynlige. Det kan synes som at verden bare fortsætter, fortsætter uden os. Alt for ofte glemmer vi os selv, i kampen om ikke at være i mørket. Men måske er mørket her for at lære os noget, for uden mørke ville vi ikke vide hvad LYS var <3
Milly Nou / Camilla Frederiksen

Published januar 28th, 2016 by

En skøn solrig eftermiddag fik jeg besøg af Carsten fra TV-sydsjælland, som gerne ville lave et interview med mig. Den slags giver altid lidt sommerfugle i maven og sætter tanker omkring, hvordan vil jeg nu se ud og hvordan vil jeg nu lyde.

Det kan faktisk være svært at se sig selv på skærmen og høre sin egen stemme tale. Det er også meget sandsynligt, at man selv vil kunne finde et hav af fejl, både i det talte og i det sete. MEN jeg havde mødt Carsten før, i forbindelse med at mit ungdomsgospelkor gav koncert i Næstveds Kunstforening, så jeg havde en god fornemmelse af ham. Carsten er et roligt og behageligt menneske og han havde lovet mig at han ikke gik efter hverken at gøre grin eller skabe dramaer.

DSC_0435

Man kan gøre sig en masse forestillinger om hvordan man vil svare, hvordan man vil opføre sig, men helt styre det kan man ikke. JEG BESLUTTEDE mig for, at mit eneste mål skulle være, at jeg bare skulle være mig selv og huske det, hele vejen igennem.

Så det gjorde jeg! Jeg havde ingen planer om at være perfekt, sige de perfekte ting – det eneste jeg havde for øje var at jeg skulle være mig<3

Jeg fik lov til, at se interviewet før det blev sendt og selvom det var grænseoverskridende, prøvede jeg at kigge på det udefra, som en fremmed. Hvis jeg kiggede for meget på det som mig, ville jeg kunne finde et hav af fejl. Men som en udenforstående, fandt jeg faktisk ud af, at jeg var godt tilfreds. Det var mig, der blev vist, mig der blev interviewet og det føltes godt <3

Hvis du har lyst til at se interviewet kan du se det lige her ->>