Published oktober 11th, 2017 by

Koncert i aften

I aften giver jeg koncert i Snesere kirke (Snesere Torpvej 1, Snesere, 4733 Tappernøje)
Det er kl. 19.00 og koncerten er gratis.

Jeg deler ud af mine sange, blandet med digte og fortællinger. En rejse i livets udvikling, både i sorg og glæde.
Når jeg giver koncert i aften har jeg noget på hjertet, måske noget du kan relatere til, måske noget du kan mærke i dit hjerte.

Jeg glæder mig helt ind i mit hjerte, til at dele hvad der gemmer sig der <3

Jeg håber vi ses <3

Koncert Livet Lys & mørke Mine digte Selvudvikling

Published maj 19th, 2016 by

Ny sang har set dagens lys – Spring is here <3

Med foråret kommer en ny begyndelse. Alt det der tidligere så dødt ud, spire og grønnes, springer ud som et overflødighedshorn af skønhed og velduft.

Med foråret bliver dagene længere og lysere. Vi kan nok alle mærke den fantastiske energi fra foråret, der spire i os, giver os ny og forstærket energi. Giver et lysere blik på det, der måske var mørkt.

En ny begyndelse kan vi tage nu, i morgen og både sommer, efterår, vinter og forår. Foråret er blot for mig et smukt symbol på, at en ny begyndelse er mulig.
Derfor har jeg valgt at kalde min nye sang “Spring is here”. For når vi mærker vi er klar til en ny begyndelse, så vil det spire som forår i vores sind. En forventningens glæde om, at nyt skal ske vil fylde vores hjerter.
Måske er foråret som en forelskelse, vi bliver fyldt op med nye smukke sanseindtryk og alle sanser bliver fyldt til bristepunktet.

Spring is here <3

En ny begyndelse, kan kun ske når vi er klar til det og virkelig ønsker det. Hvis vi bliver ved med at træde på forårets små spire, fordi vi tror det er ukrudt, så vil det holde op med at gro. Vi kan istedet vælge at studere disse små spire, se hvad de udvikler sig til, give dem omsorg og kærlighed, lade dem springe ud i fuld flor.
Først da kan vi beslutte om vi synes, at det er en smuk blomst eller ukrudt, da kan vi tage en beslutning, om det skal vandes eller kvæles. Men ofte lader vi frygten tale, hvad hvis det nu ikke bliver til noget, hvad hvis det ikke bliver smukt.

Jeg har ladet min frygt tale til mig alt for mange gange, ladet den styre mit liv. Frygten for hvad der ville ske, hvis jeg lod spirene gro. Frygten for om det der spirede havde kræfter til at gro og frygten for om det jeg skulle høste ville være godt nok.

Vi kan blive hvor vi er, det kender vi. Vi kender sorgen og frygten. Vores krop og vores ego ved hvad det er. Her er trygt, selvom det ikke føles rart.
Men fornemmer du længslen, så ved du at der er mulighed for andet. Mærk din længsel, hvad fortæller den dig. Hvilke spire skal du vande og lade gro. Længsel er drømme og drømme kan gå i opfyldelse hvis du går efter dem <3

Billederne til min video er taget af min skønne mand. Vi planlagde at tage i skoven på en af årets smukkeste forårsdage – me full dressed up 😉 Dagen startede med det skønneste solskin, men da vi var klar til at køre begyndte det at regne. Surt kunne det gamle jeg tænke, nu har jeg stået her og gjort mig fin…Istedet valgte jeg, at det var mit nye jeg der fik taletid, den nye der tror på at der er mening med tingene, som tror på nye begyndelser <3
Skoven er fantastisk smuk i regnvejr og at ligge i skovbundens tæppe af de fineste anemoner, imens regnen drypper ned i ansigtet og fylder en med alle skovens dufte og den magiske kraft, det er en oplevelse jeg aldrig ville have være foruden.
Behøves jeg at skrive at det blev en fantastisk, intensiv og super sjov dag at blive fotograferet på. At jeg tilsidst lignede en druknet mus, men det er jo også en del af mig 🙂

Livet Lys & mørke Selvudvikling

#musik #singandsongwriter #spiritualitet kærlighed mine_sange selvindsigt selvudvikling

Published marts 29th, 2016 by

At sidde mellem to stole…

Jeg håber I alle har haft en skøn påske <3
Det har jeg, selvom det indimellem er svært både, at holde ferie sammen med børnene og være på arbejde, på samme tid.

Det kan i nogle tilfælde godt lade sig gøre, når man som jeg, kan lægge nogle af arbejdstimerne i mit musikrum på min hjemmeadresse. Mine børn er også så store og efterhånden så selvkørende, at jeg ikke skal være “på” hele tiden.

MEEEEN…når man er selvstændig, er der altid noget arbejde man lige kan lave, der er altid noget der ligger og venter. En opdatering af blog, Facebook og andre sociale medier, planlægning af nye begivenheder og nye ideer, der gerne vil se dagens lys og ikke mindst regnskab og en masse andet administrativt arbejde. Endvidere har jeg en Chakra-meditations cd, der gerne vil være færdig, renskrivning og udgivelse af digte, samt en masse fonde der skal søges til pladeprojekt. Musikken banker også på, nye historier der vil synges og de har svært ved at vente.

Ja, listen er lang…og mandag da påskeferien var startet for mine børn, fandt jeg mig selv gående rundt og lave lidt her og lidt der, være mor, være på arbejde. Jeg gik rundt med uro og frustration i kroppen. For jeg manglede fordybelsen, den har man ikke når man forsøger, at være for mange steder på én gang.
Jeg forsøgte at sidde på to stole samtidig. Den ene stol ville bare gerne være mor og holde ferie med mine børn. Den anden stol, ville gerne tage ansvar for det at være selvstændig, tænke fremad og tjene penge.

Det er aldrig rart at sidde mellem to stole, man er nød til at tage et valg! Så det gjorde jeg, jeg valgte mine børn og valgte, at nyde at holde ferie med dem. Det gav ro i kroppen og glæde i hjertet!

axel og ValdemarVi har haft nogle skønne dage, ikke fordi vi har lavet de store ting, men vi har været sammen og det er det vigtigste.
Vi har cyklet ture, spillet bræt spil og jeg har spillet playstation spil med den yngste (Lego Pirates of Caribbean). Vi har spist god hjemmelavet mad, vi har guffet slik og popcorn.
Vi har haft besøg af vores store smukke pige, dejlige venner og været på familiebesøg. Så har vi selvfølgelig også haft besøg af påskeharen og været på påskeæggejagt i haven.

På påskehelligdagene har jeg været afsted for at synge i kirke om formiddagen.

Jeg har taget afsted med god samvittighed, for min mand har været hjemme og hygget med børnene.Det er altid meget smukt at få lov til, at synge i kirken, i påsken. Jeg elsker julen, men påskedagene er helt specielle. Historien om disciplenes svigt, Jesus’ grusomme død og det efterfølgende mirakel med genopstandelsen. Ligegyldigt om vi tror på det eller ej, kan vi lære rigtig meget af påsken og den historie.

Jeg synes også, at det er så fantastisk hvordan vejret, næsten altid følger påsken og dens historie. Måske var der andre end mig, der lagde mærke til hvordan vejret startede solrigt og smukt Skærtorsdag, for så at blive mørkt, koldt og regnfuldt Langfredag, for igen at blive solrigt søndag og mandag 🙂
Selvom jeg ikke lavede hjemmearbejde i påsken, tog jeg dog lidt alenetid ved klaveret indimellem. En ny sang er nemlig på vej. Den handler om, at vi har mulighed for at vælge og at tro kan flytte bjerge.
Det passer meget godt i tråd med dette blog-indlæg og det blev jeg faktisk først opmærksom på nu <3
It’s a new life
and you can take it
If you want to

It’s a new life
and you can make it
If you dare to

It’s a new life
just take a step
into the spring

 af Camilla Frederiksen / Milly Nou

Livet Lys & mørke Selvudvikling

Published marts 17th, 2016 by

Just Be med en lille video

Jeg vil godt indrømme at jeg absolut ikke er nogen “haj” til at lave musikvideoer og at det da godt kan blive trættende at kigge på mig 😉 Men hvis jeg ønsker at min musik skal være på youtube, så er jeg nød til at lave en video. Så bær over med mig, lyt blot til musikken og mærk hvordan den føles hos dig <3

 

Koncert Livet Lys & mørke Selvudvikling

#singandsongwriter kærlighed livet selvindsigt selvudvikling

Published marts 2nd, 2016 by

En drøm gik i opfyldelse <3

I søndags havde jeg min første solokoncert i Karrebæk kirke. Koncerten var primært med min egen musik, blandet med andre kunstneres musik og i mellem hvert musiknummer havde jeg fortællinger og mine egne digte.

Milly Nou koncert billede redigeret (1 of 1)

Koncerten var lavet som en fortælling af livets rejse fra mørke til lys, en rejse med lidelse, tab og sorg. Men også en rejse med masser af håb, tro og ikke mindst en stor kærlighed til livet.

Jeg havde valgt at lave et koncert program, så publikum kunne følge med i hvor vi var i koncerten, hvilket musiknummer der blev sunget eller hvilket digt der blev læst op. Dette havde jeg valgt, fordi jeg ikke ønskede at lave den store præsentation af de enkelte musiknumre, idet at både fortællingerne og digtene lagde op til den næste sang og dermed var præsentation nok i sig selv.

Det er en af de skønneste koncerter jeg har oplevet, tusind tusind tak.
        Skrevet på FB af Jytte J.

Jeg ønskede ikke at det skulle være en “almindelig” koncert, det har aldrig været min hensigt med dette projekt. Jeg ønskede at skabe en magisk atmosfære. Jeg ønskede, at den enkelte skulle mærke hvad mine sange talte til hos dem. For det er min tro, at musik rør os, lige der hvor vi har brug for at blive rørt.
Derfor ønskede jeg ikke, at fortælle min historie bag sangene, jeg ønskede ikke, at komme med eksakte betydninger eller analyser, for så havde jeg “lagt ord i munden” på mit publikum.

Det var en magisk koncert. Tak for dig Camilla. Din musik rørte mit hjerte – dejlig koncert med en masse smuk energi.
              Skrevet på FB af  Mette Zabel

Koncerten blev leveret til en fyldt kirke, hvilket jeg var både glad og dybt taknemmelig over. Der var folk fra lokalsamfundet, men også folk fra nær og fjern var kommet for at høre koncerten. Jeg mødte mennesker, som fortalte, at de havde læst om koncerten i avisen og havde tænkt, at DET måtte de ud og høre.

avis artikel milly nou

Det var en drøm der gik i opfyldelse, denne koncert. Den blev lige som jeg havde ønsket. Det skønneste var at jeg var rolig og kunne nyde at være i hvert eneste øjeblik. Jeg laver mange ting som jeg virkelig elsker, men følelsen med denne koncert, var som at komme hjem. Det føltes bare helt, helt rigtigt.

Det var en fin optræden, Camilla, og meget sikkert udført både i sang og oplæsning. Og Anja’s musikalske ledsagelse gjorde jo bare den totale oplevelse perfekt. Personligt var jeg meget ramt af din bøn: Dear God. Kan minde lidt om gospelsangen: “Speak to me, my father”, som jeg ved en workshop i Ishøj har været med til at synge under ledelse af den engelske komponist og tekstforfatter Ruth Waldron.
        Skrevet på FB af Tom, Karrebæk

 

Jeg har fået så mange smukke tilkendegivelser efter min koncert, både privat og på Facebook. Det er jeg dybt taknemmelig for <3

 

Tusind tak for en dejlig oplevelse
Skrevet på FB af Winnie H. Jensen

 

Næste projekt bliver, at komme ud og sælge min koncert til en masse smukke kirker i hele landet. Det stopper ikke her, jeg er klar til at næste drøm går i opfyldelse.
JEG GLÆDER MIG <3

 

Koncert Livet Lys & mørke Selvudvikling

Published februar 25th, 2016 by

Når gamle overbevisninger banker på

En gang troede jeg, at jeg var født under universet mest uheldige stjerne. Dette betød at hver gang, noget godt skulle til at ske, var jeg overbevist om at noget ville gå galt og ødelægge det.

Jeg syntes, at jeg mødte så megen uheld og ulykke på min vej, så meget modstand, at det var svært at stå oprejst. Men oprejst stod jeg, dog med den store overbevisning om, at jeg var født under en uheldig stjerne og at alt godt skulle der kæmpes temmelig meget for. Og altid med en frygt for, at det ville gå galt.

Dette kunne betyde at jeg glædede mig til, at skulle ud og rejse. Men endte med, at blive fysisk syg. Fordi jeg var så bange for, hvad der ville forhindre rejsen, at jeg selv endte med, at blive min egen forhindring.

Jeg forhindrede mig selv i mange ting i livet. Fordi jeg troede, at hvis jeg virkelig skulle gå den vej, der ville give mig størst glæde, så ville det blive en kamp jeg ikke kunne vinde.

MEN JEG TOG FEJL!

På livets rejse, fandt jeg ud af, at hvad jeg troede var den mest uheldige stjerne, viste sig at være det lige modsatte. Jeg fandt ud af, at jeg faktisk var enormt heldig, at der altid var nogen der holdte hånden over mig.

Det kan være svært at se lyset i mørket, hvis man bliver ved med at lukke øjnene. En dag åbnede jeg øjnene og fandt, at livet var fuld af smukke gaver, masser af lys og lykkestunder. At de gange hvor jeg virkelig havde været i vanskeligheder, havde “nogen” holdt hånden over mig. Når jeg kiggede tilbage på mit liv, kiggede på det udefra, kunne jeg se, at jeg var beskyttet. JEG VAR HELDIG!

 

Fra den dag af, valgte jeg at tage ansvaret for mit eget liv, ansvaret for min lykke. For jeg kunne godt gå rundt og prøve at klantre andre, men ingen andre end mig, kunne tage det fulde ansvar for mit liv.

At tage ansvaret for min egen lykke betød, at jeg skulle begynde, at være den jeg virkelig var. At gøre de ting der gjorde mig glad og gav mig lykke.

Jeg kiggede tilbage og fandt, at jeg havde lukket for rigtig mange ting i mit liv. Lukket, dæmpet, for at tilpasse mig. Fordi jeg troede jeg skulle tilpasse mig andre, for at blive værdsat, elsket og set. Men det skete ikke. For vi bliver ikke værdsat, elsket eller set, hvis vi ikke er autentiske og ærlige overfor os selv. Vi skal først lære at elske os selv, helt ind <3

DSC_0178

Nu er der ikke mange dage til, jeg har min solokoncert og for et par dage siden opdagede jeg lige pludselig, at de gamle overbevisninger bankede på.

Jeg blev helt overrasket, forundret. Det var lidt som at kigge på en gammel ven, man ikke havde set længe. Følelserne buldrede i min krop og gamle tanker væltede frem. “Hvem var jeg, at tro, at jeg skulle have min egen koncert, med min egne sange, egne fortælllinger, egne digte. Hvem var jeg, at tro, at jeg havde noget at byde ind med, at andre ville kunne lide det. Hvem var jeg, at tro, at andre overhovedet ville tage tiden og komme og høre koncerten. Hvad hvis noget gik galt, hvad hvis min stemme svigtede eller jeg blev syg. Hvad hvis pianisten blev syg.” Det kørte rundt i mit hoved og i min krop.

Så begyndte jeg at grine, jeg kiggede på mig selv udefra og opdagede, at det her blot var de gamle overbevisninger der bankede på. Med dem havde jeg en gang været tryg, for de sørgede for, at jeg aldrig bevægede mig ud på usikker grund. De sørgede for, at jeg aldrig stod frem og viste hvem jeg virkelig var, de sørgede for, at jeg blev lige der hvor jeg var, i min utilfredshed og ulykke, for det kendte jeg. Det vidste jeg hvad var og vover man sig ud på den anden side, så ved man jo ikke hvad der er derude i det ukendte land.

Men det var dengang! Jeg vovede mig ud og jeg bliver ved med at vove mig videre. De gamle overbevisninger vil banke på igen, det er helt ok. De viser mig hvor langt jeg er nået i min rejse. Nu kan jeg tage dem i hånden “I må godt være her, her ved siden af mig. Jeg kan godt huske jer og jeg vil holde jer i hånden som en ven, der minder mig om hvor skønt og smukt livet er, når man vover sig ud og virkelig er den man er”

Denne lille historie minder mig altid om, lige netop hvor heldig jeg er

“Det fortælles, at en mand engang havde en drøm om Gud og livet.”

”Jeg drømte”, sagde han, at jeg vandrede i sandet langs en endeløs strandbred side om side med Gud.

Jeg talte med Gud om alle ting, som var sket i mit liv – og som jeg aldrig helt var kommet til at forstå.

Vore fødder efterlod fodaftryk i sandet.

Da jeg et kort øjeblik så mig tilbage, så jeg pludselig, at der nogle steder kun var efterladt aftryk af et par fødder – ikke to!

Jeg stoppede op for at se nærmere efter og tænke over det.

Gud så hvor rådvild jeg blev, og jeg sagde: ”Herre, hvorfor er der nogle strækninger på vores vej, hvor der kun er fodaftryk af en person”??

Jeg kan se, det var i perioder, hvor jeg havde det dårligt!

Hvorfor var du ikke hos mig, når jeg havde allermest brug for dig?

Hvorfor forlod du mig til tider?

”Mit barn”, sagde Gud, ”Der hvor der kun var et spor, det var de strækninger, hvor jeg bar dig!!”

<3

 

 

Livet Lys & mørke Selvudvikling

Published februar 2nd, 2016 by

Min taknemmeligheds-gaffel

Sidste år skrev jeg nedenstående indlæg, om at være iklædt mørke. Vi er lige nu i den mørke tid, sådan rent årstidsmæssigt. Men for mange kommer deres mørke nærmere, når vi er omgivet af ydre mørke. Jeg er blevet opfordret mange gange til, at dele denne lille fortælling igen “Om at være iklædt mørke” og bruge “Taknemmelighedsgaflen”.
Jeg bliver ofte brugt som coach, alene eller i forbindelse med mine sangtimer. Et af de råd jeg oftest giver når jeg har besøg af mennesker der indimellem har det svært, er netop det at være taknemmelig. Men ikke bare være det, men være bevidst om at være taknemmelig.

Mærker du selv indimellem mørket og synes du at det kan være svært at se lyset, så er her et lille råd til dig

Anskaf en lille notesbog, lig den ved siden af din seng. Hver aften inden du lægger dig til at sove, tager du din lille bog og skriver mindst én ting du har været taknemmelig for ved denne dag. Det kan blot være at solen har skinnet, at der var en der sendte dig et dejligt smil på gaden, at skraldemanden har sat den nye skraldepose i ell. lign. Det kan være små ting, det kan være store ting. Det kan være én ting eller flere ting, blot skriv ned det du har været taknemmelig for.

Gør du dette hver dag, vil du med tiden blive opmærksom på flere ting der er at være taknemmelig for og du vil opleve at mange flere skønne oplevelser vil komme til dig <3

Her er hvad jeg delte i marts sidste år

>>
Iklædt mørke

I går var jeg iklædt mørke, ikke fordi det klæder mig, men fordi det var det dagen nu en gang kom med.

Hvis jeg havde haft valgmuligheder, havde jeg selv valgt noget lysere. Men nu kom det og i stedet for at give det modstand, lod jeg det komme. Jeg var i det, var med det og accepterede, at det også er en del af mig.

Midt i mørket kunne jeg være taknemmelig for at have rejst så langt, at mørket ikke længere overtager mig men, at jeg midt i det hele ved at lyset kommer tilbage. Det er bare at være og vente.
Jeg tillod mig selv ikke at være så effektiv og ikke presse mig selv, til at få lavet en hel masse, for det strider imod mit mørke. Men jeg holdt også fast i, at gøre noget der var godt for mig, små ting, men gode ting.

Når jeg er klædt i mørke, ved jeg også, at jeg ikke skal ud og være sammen med en masse mennesker. For så har jeg svært ved at blive i den der virkelig er mig, jeg føler jeg syner som et offer og det er ikke mig, det er mit mørke. Det er ok at have det skidt, men en offerrolle giver intet konstruktivt, bringer intet lyst og fralægger sig alt ansvar for at få det bedre.

Jeg haransvaret for mit mørke, ingen skyld, men ansvar. Det er kun mig der kan tage skridtet til at få det bedre. Jeg kan søge hjælp, hvis jeg har behov for det, men det er kun mig der kan gøre det, det er mit ansvar.

Et af de smukkeste værktøjer jeg bruger når mørket er på besøg, er taknemmeligheds-gaflen. Selv om jeg er iklædt mørke, lægger jeg mærke til de smukke ting og jeg gafler dem, sætter dem på min taknemmeligheds-gaffel. Det kan være et smil, en omsorg fra et andet menneske, en hjælpende hånd, en ekstra krammer fra en veninde. Det kan være solen og at jeg er så heldig at se en stor rovfugl. Det kan være mine drenge der leger sammen, griner og hygger sig.
Jeg lægger ikke bare mærke til tingene, jeg fortæller mig selv det. Passer det ind, fortæller jeg det gerne højt til andre, hvad jeg er taknemmelig for.

Den dag, da jeg begyndte at lægge mærke til alle de gaver jeg modtog i livet, selvom livet indimellem var mere end hårdt, var den dag jeg tog ansvar for mit liv. Den dag jeg kunne begynde at holde ud at være i det mørke, der indimellem kom <3

Efter mørke kommer lys og lyset kom i dag. Min taknemmeligheds-gaffel har jeg altid på mig, både i lys og mørke.

Nogle gange når vi er i mørket, kan vi føle os tomme og usynlige. Det kan synes som at verden bare fortsætter, fortsætter uden os. Alt for ofte glemmer vi os selv, i kampen om ikke at være i mørket. Men måske er mørket her for at lære os noget, for uden mørke ville vi ikke vide hvad LYS var <3
Milly Nou / Camilla Frederiksen

Livet Lys & mørke Selvudvikling

Published januar 28th, 2016 by

Et fint lille interview med Milly Nou

En skøn solrig eftermiddag fik jeg besøg af Carsten fra TV-sydsjælland, som gerne ville lave et interview med mig. Den slags giver altid lidt sommerfugle i maven og sætter tanker omkring, hvordan vil jeg nu se ud og hvordan vil jeg nu lyde.

Det kan faktisk være svært at se sig selv på skærmen og høre sin egen stemme tale. Det er også meget sandsynligt, at man selv vil kunne finde et hav af fejl, både i det talte og i det sete. MEN jeg havde mødt Carsten før, i forbindelse med at mit ungdomsgospelkor gav koncert i Næstveds Kunstforening, så jeg havde en god fornemmelse af ham. Carsten er et roligt og behageligt menneske og han havde lovet mig at han ikke gik efter hverken at gøre grin eller skabe dramaer.

DSC_0435

Man kan gøre sig en masse forestillinger om hvordan man vil svare, hvordan man vil opføre sig, men helt styre det kan man ikke. JEG BESLUTTEDE mig for, at mit eneste mål skulle være, at jeg bare skulle være mig selv og huske det, hele vejen igennem.

Så det gjorde jeg! Jeg havde ingen planer om at være perfekt, sige de perfekte ting – det eneste jeg havde for øje var at jeg skulle være mig<3

Jeg fik lov til, at se interviewet før det blev sendt og selvom det var grænseoverskridende, prøvede jeg at kigge på det udefra, som en fremmed. Hvis jeg kiggede for meget på det som mig, ville jeg kunne finde et hav af fejl. Men som en udenforstående, fandt jeg faktisk ud af, at jeg var godt tilfreds. Det var mig, der blev vist, mig der blev interviewet og det føltes godt <3

Hvis du har lyst til at se interviewet kan du se det lige her ->>

 

Livet Lys & mørke Presse

Published november 20th, 2015 by

Uuuuuh JEG HÅBER JEG KAN BUNDE…

Jeg har vovet mig ud og håber på, at jeg kan bunde.
Forleden stod jeg på hovedet til yoga og så sendte jeg nyhedsbrev ud i forbindelse med mit smykkefirma Ollie Bee.

All progress takes place outside the comfort zone

Det lyder måske ikke som noget særligt. Men på nogle punkter var det helt vildt vovet. For jeg har virkelig vovet mig ud. Der ud hvor jeg er den jeg virkelig er og lige netop det er, at vove sig ud.
Jeg har vovet mig ud før, men opdagede at jeg endnu ikke kunne bunde, så kravlede jeg lige så langsomt ind på den sikre jord igen. Med en ny erfaring rigere, ikke altid bedre, men rigere.

At stå på hovedet og sende nyhedsbrev ud har jo heller ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre, eller har det. For nogen gange er vi nød til at stå på hovedet for at se tingene klart – helt klart

Jeg har stået på hovedet før, da jeg var barn, masser af gange i min mors entre – der kunne jeg også lave flik flak og mange andre vilde og vovede ting.
Jeg har også sendt nyhedsbrev ud vedr. mit smykkefirma, et utal af gange. Hvor mange gange har jeg overhovedet ikke tal på, men da jeg har haft firmaet siden 2002, er det blevet til en del nyhedsbreve.

Så det jo ikke fordi jeg ikke har prøvet det før, men det føles meget vovet. Det føles dog også fantatisk godt.

Jeg går til yoga 2 gange om ugen, på to forskellige men dejlige hold. På mit torsdags hold har vi det sidste stykke tid arbejdet med chakraer – lige i min ånd og jeg har sendt min yogalærer et stort smil, hver gang hun har sagt “og i dag skal vi arbejde med flg. chakraer….”  For er chakraerne en del af yoga filosofien, eller omvendt. Alt er energi, vi er energi og alt omkring os er energi og nogle gange stagnere energien og så trænger den til at blive rusket lidt, renset og healet.

Jeg arbejder med chakraer når jeg lydhealer, når jeg laver sangmeditation og faktisk også når jeg giver sangundervisning. Nogle gange meget tydeligt og andre gange i det skjulte, som når jeg til en sangelev siger “mærk dine fødder, mærk dem i jorden” Ja, så er der faktisk tale om rodchakraet og det er super godt at arbejde med hvis man bliver let nervøs.

Nå tilbage til at stå på hovedet. Jeg nyder min yoga og min krop nyder at lave yoga. Min krop har haft det rigtig, rigtig skidt. Den har levet i nogle år med et meget højt adrenalin niveau, som ikke mindst har tæret på immunforsvar og muskelstyrke. Mit hoved vidste godt hvad det hele drejede sig om, men min krop ville ikke rigtig lytte til mit hoved, når jeg prøvede at sige, at alt nok skulle blive godt.

Så startede jeg til yoga. Jeg troede til at starte med at jeg bare skulle give fuld gas, den skulle bare have hele armen, nu var jeg klar til, at min krop fik det super godt igen. Det er løsningen Camilla, fuld gas og bare derudaf.
Mange af de første gange, var jeg dog så fuldstændig udmattet og indimellem nedtrykt når jeg tog der fra. Min krop var så angst, at steg pulsen bare en anelse ved en yoga øvelse, ville min krop bare have lov til at løbe skrigende bort. Jeg havde ingen styrke, mine muskler var ofte ved at gå i krampe, hvis vi skulle stå bare lidt tid i en stilling. Det var så frusterende og samtidig nedværdigende, jeg følte mig som en fiasko.

Men som alt andet, vidste jeg, at der var noget jeg skulle lære her. Jeg måtte lære at lytte, lytte til min krop. Acceptere at det lige nu var sådan. Uden at give op. Lære ikke at føle mig forkert, når jeg måtte tage en pause midt i en øvelse, imens alle de andre fortsatte. Lære at tro på at det nok skulle gå fremad. Roligt men fremad.

Og langsomt gik det…men det gik fremad. Jeg begyndte at mærke små ændringer. Jeg begyndte at mærke at jeg kunne stå længere i forskellige stillinger, uden at gå i panik, uden at ryste, uden at være i total smerte…langsomt gik det og forleden stod jeg på hovedet.
Først kunne jeg ikke…jeg kunne mærke min krop blev bange, ikke angst, men bange og der er en stor forskel. Jeg kunne se mange omkring mig som kom op på hovedet, nogle helt op i strakt krop, andre med benene hvilende på armene. Det var den sidste jeg gik efter. Jeg kunne mærke at jeg bare så gerne ville, det ville være så skønt, en stor triumf hvis det kunne lykkes.

Jeg prøvede igen…”gå med fødderne” sagde min yogalære ud i rummet…og så var den der. Jeg stod…ikke længe…men jeg stod…på hovedet og jeg prøvede igen og igen. Og idag måtte jeg vise min mand det herhjemme…se jeg kan stå på hovedet. SUCCES og min krop er ikke længere bange der, den elsker det. Så jeg tror jeg vil stå på hovedet, bare lidt hver dag.

Det er nemlig smadder sundt at stå på hovedet, at se tingene på hovedet, at vende alting på hovedet <3

PS. Ja og hvad så med det nyhedsbrev, hvorfor var det så vovet, når jeg har sendt det en “million” gange før. Jo, det var et meget ærligt nyhedsbrev, hvor jeg gav rigtig meget af mig selv og mit indre. Hvordan blev det så modtaget ? Jo der var flere der frameldte sig mit nyhedsbrev – det er helt fint, de ville nok aldrig blive kunder hos mig alligevel. MEN jeg modtog også en masse skønne tilkendegivelser fra folk, der kunne nikke genkende til det jeg havde skrevet og som kunne bruge det i deres liv. Så mit nyhedsbrev var en succes <3

 

 

Livet Lydhealing Sangmeditation Selvudvikling

hovedstand livet selvindsigt selvudvikling stress yoga

Published oktober 6th, 2015 by

Giver du dig selv lov til at modtage KUN modtage?

Hvornår har du sidst modtaget, uden at føle at du skulle gøre gengæld?

Hvornår har du sidst sat tid af til dig selv, hvor du bare kunne nyde?

Hvornår er du sidst blevet favnet og følt at du virkelig havde fortjent det?

Jeg fik stillet en opgave af en klog dame jeg ind i mellem ser. Opgaven lød på, at jeg i minimum en halv time hver dag kun skulle modtage. Det kan jeg godt, tænkte jeg…for jeg har jo altid været den, der gjorde hvad jeg fik besked på 😉 Meeen det er en af de ting jeg arbejder på…arbejder på at komme væk fra den aaaaalt for pæne pige, der altid gør hvad hun bliver bedt om.

Men denne opgave var IKKE for den kloge dames skyld, den var for MIG! Selvom jeg umiddelbart tænkte at det kunne jeg altså godt…så viste det sig, at det faktisk ikke var så nemt enda.

Jeg er den slags menneske, der selv i de hårdeste tider, finder lyspunkter og gaver. Jeg tror på at det jeg møder i livet skal jeg lære af og vokse af. Og jeg burde være en kæmpe nu, men er stadig kun 159 cm. høj 😉

Jeg tænkte derfor, at jeg jo modtog mange skønne “gaver” i løbet af en dag og det vel var at modtage? Men at modtage en halv time…det var alligevel anderledes. Gaver som at solen skinnede i dag eller jeg havde modtaget smukke ord fra en fremmed…var ikke lige frem at modtage…ihvertfald ikke en halv time.

At modtage er ikke at yde, at modtage er ikke at bidrage, at modtage er ikke…kun modtage. Allerede her kunne jeg mærke at jeg begyndte at føle mig enorm egoistisk. Det var faktisk rigtigt svært, at finde ud af hvordan jeg kunne modtage KUN modtage i en hel halv time, kun for mig.

Hvis jeg tog til frisøren og fik forkælet mit hår, ville det jo være at modtage…problemet her er bare lige at man jo ikke sidder hos frisøren uden at yde. For man taler jo om løst og fast, man bidrager til en samtale. Det er da super hyggeligt og dejligt at komme ud med nyt hår, men det er ikke kun at modtage.

At gå på cafe med en veninde, det er da super skønt og så berigende for ens liv…men det er jo heller ikke kun at modtage…medmindre veninden kun vil høre på dig og det føles altså bare ikke rigtig i min mave (det ville her føles meget egoistisk)

Hvad når jeg synger? Der modtager jeg så meget kærlighed og boblende glæde i mit indre. Det er jo der jeg er tættest på min kerne…meeeen heller ikke her modtager jeg kun, nej her tænker jeg også på at give.

Nej opgaven var slet ikke så let enda, men spændende. For hvornår modtager vi kun? Og kan vi gøre det uden at være egoistiske? eller ihvertfald nå dertil ikke at føle os egoistiske?

At gå en tur ved vandet eller i skoven alene er at modtage, det ved jeg og det elsker jeg. Jeg skal bare helst ikke møde nogen, for så giver jeg min opmærksomhed og et smil og måske en venlig gestus med på vejen.
Note til mig selv “jeg skal helt klart lære ikke at se andre på min tur og at det er ok”

At meditere, bare sidde og være mig, i stilhed både i det ydre og i det indre. Det forsøger jeg at gøre hver dag i 10 min og gerne 2 gange om dagen. Meeen jeg må indrømme, at det ikke lykkes mig alle dage, men det er et ønske.

At tage til koncert og bare tage imod musikken og dens favnende lyd. At sidde med en god bog og bare suge viden til mig. Der er faktisk flere muligheder, det er bare med at finde dem frem.

At sidde i sofaen pakket ind i mine nye lammeskind og lytte til god musik (her skal jeg måske så lige have et skilt på “må ikke forstyres i den næste halve time, det er modtagetid”)

Lydhealing er en anden mulighed. Jeg er selv lydhealer og valgte at blive det efter at have prøvet det på min egen krop. Her er det ren modtagelse, når man ligger og bliver lydhealet. Det skal man dog ikke have hver dag, men én gang om ugen eller hver 14 dag er en lease for krop og sjæl. Og så mangler man kun at finde på modtagelse for de resterende dage 😉

Der skal nok komme flere ideer op til hvordan man blot modtager, det er ihvertfald en spændende og interessant opgave. Det næste bliver så at prioritere sin “halve times modtagelse”. DEN er jo det nemmeste at tage væk i en travl hverdag. Men jeg ved jo godt inderst inde, at den faktisk er super vigtig for, at man kan klare en travl hverdag.

PS. Jeg overvejer lidt at skemaplanlægge en halv times modtagelse KUN for mig, fast ind i min hverdag. Så jeg bliver opmærksom på, at jeg (som alle andre) fortjener det <3

IMG_6127

Livet Lydhealing Selvudvikling