Vi hed tidligere Rockbandet Genklang, men har skiftet navn til Milly Nou band. Dette fordi vi ønsker at koncentrere os mere om min musik, dog stadig blandet med covernumre, som dog lige får et twist af Milly Nou. Dette er vores første koncert med det nye koncept og JEG VIL blive så glad, hvis DU har lyst til at komme og lytte <3 Det er Lørdag d. 16. sept kl. 14.00
Det føles som juleaften, når jeg har en single der bliver udgivet <3 I fredags udkom min single Happy Home. Du kan købe den på Itunes og lytte til den på din favorit streaming tjeneste.
Happy Home
Hvordan mit nye musiknummer Happy Home blev til På mit sidste år på Complete Vocal Institut, fik jeg en tvungen opgave. Jeg blev sat til at skrive et up-tempo nummer. Med opgaven fulgte et musik eksempel med, dette var et af de musiknumre – som jeg ville kalde “lalleglad”. Ikke fordi der er noget galt i det. Men min musik er ikke skrevet for, at lave et hit (selvom det selvfølgelig ville være helt kanonfedt, hvis det blev det).
Min musik er altid kommet fra hjertet og måske fra et endnu dybere sted, det sted der har lyst til at dele og ønsker, at andre kan mærke den forløsning der kommer med musikken.
Det er som om musik og tekst dumper ned og så er det bare om at finde tid til, at sætte det sammen, gøre det færdigt og kreere en ny sang.
Musik på kommando Men dette år på Complete Vocal Institut, blev jeg udfordret til at lave musik på “kommando”. Altså tage en beslutning om, at i dag vil jeg sætte mig ned og lave et nyt musiknummer og emnet skal være…
Selvom jeg den første gang var rædselsslagen, hvilket jo aldrig holder mig tilbage – tværtimod. Så er det en super fed fornemmelse, at beslutte sig for, at nu skriver jeg ny musik. Og så kommer det bare…det er som om jeg åbner op for en sluse…for så kommer det og det føles super fedt.
Nå tilbage til denne min nye single Happy Home 😉 Jeg skriver ikke så mange up-tempo musiknumre og mine tekster handler ofte om de mørke sider i livet, dog altid tilsat stjernestøv og håb af lys, så jeg var temmelig udfordret her, up-tempo og glad sang. Jeg siger dog sjællendt nej til en udfordring, så jeg gik i gang.
Et lykkeligt hjem Der kom hurtigt lidt tekst og titlen var hurtig på plads, denne sang ville handle om et lykkeligt hjem….meeeeen…når jeg gennemlæste, kunne jeg mærke ironien helt ind i knoglerne. Det gik bare ikke, min sjæl ønskede, at der skulle være noget mere kød på sangen, at dem der lyttede ville få stof til eftertanke.
Forfra Så startede jeg forfra. Jeg holdt fast i, at sangen skulle hedde Happy Home, men nu skrev jeg fra ærlighed, fra hjertet og sjælen. Den blev hurtig færdig og jeg kunne simpelthen mærke en enorm ro i min krop og mit sind.
Jeg havde nu lavet et up-tempo musiknummer, men med en seriøs tekst, ikke mega sort – men seriøs, noget der forhåbentlig kunne få folk til at stoppe op og tænke, måske tænke over deres eget liv. For hvad er et lykkeligt hjem ? En illusion ? eller lader vi som om vi er lykkelige og alligevel længes efter noget andet vi hele tiden ? Vigtigst af alt, hvad viser vi vores børn, hvad et lykkeligt hjem er?
Hvad er et lykkeligt hjem ? Det skriver jeg om en anden dag, nu vil jeg give dig mulighed for at høre min nye single Happy Home, lyt til teksten. Så skriver jeg senere lidt mere om hvad det hele drejer sig om <3
Hos mig står den på nedtælling med sommerfugle i maven, for på fredag d. 7. august udkommer endnu en af mine sange, min single “Happy Home”. Jeg glæder mig til at præsentere den for jer alle, glæder mig til at den endelig skal se dagens lys, at den skal komme til live. Den udkommer på mange forskellige streaming tjenester som Spotify, Apple music, YouTube music m.m.
Seneste kommentarer