IMAGINE
Vil du være med til at sprede fred og kærlighed ud i verden, med musik og sang
Jeg har sat en freds-bevægelse igang på mine sociale medier. Jeg har delt min version af John Lennons smukke og meningsfulde sang IMAGINE. OG jeg har opfordret alle til at gøre det samme.
FLERE har allerede bidraget og delt deres smukke versioner og det gør mig så taknemmelig.
Jeg syntes det kunne være så fantastisk at sprede budskabet om fred ud til hele verden med lige netop denne sang – da jeg synes den siger ALT.
DET er lige netop en af de ting vi har mulighed for på de sociale medier
Har du lyst til at være med? Give dit bidrag ?
Så hop ind på min FB side og læs mere ->>
Jeg vil elske at høre dig synge eller spille dit ynglings-instrument, af John Lennons smukke sang IMAGINE, den kunne også siges som et digt
Kor, orkester, bands mm er også mere end velkomme Lad os synge og spille den som et kærlighedsbudskab, et håb, en bøn om at freden må komme til verden, at freden og kærligheden må vinde ind i sindet hos alle
Ligegyldigt hvilken stemme du har eller hvor god du synes du er til at spille på dit ynglings-instrument, så blot gør det fra hjertet og i den dybeste kærlighed. Alle bidrag vil gøre en forskel
Del dit bidrag af “Imagine” på din egen Facebook side, tag mig meget gerne – så jeg kan få lov til at se og høre dit bidrag og jeg deler også gerne, hvis du giver lov til dette og del meget gerne dit bidrag på min tråd her ->>
(Hvis du ikke er ven med mig på FB, så blot anmod om dette. )For måske kunne det hele ende med det smukkeste fred-kærligheds-lydbillede.
Den ide vil jeg arbejde videre med, når jeg ser hvor mange der melder ind med deres bidrag. Lad os fylde de sociale medier og hele verden med det smukkeste kærlighedsbudskab, sammen er vi stærke, sammen kan vi alt, sammen kan vi sprede kærlighed og håb Sammen kan vi skabe fred
Jeg giver her min version af John Lennons helt fantastiske sang IMAGINE Du er meget velkommen til at dele mit opslag
…#fred#peace#kærlighed#love#musik#music
Lige før juleaften besøgte vi min mor. Min mor bor på et dejligt plejecenter i Odense. Hun fik ved den første nedlukning et voldsomt lårbensbrud, der krævede en operation, dette fik hendes begyndende demens til at eskalere.
Ved dette års julebesøg sad min mor i sin kørestol, med sit hoved hængende ned til brystet, på hendes læber var et lille smil.
Vi kunne ikke længere føre en samtale med hende, det eneste hun sagde var, at hun ville hjem.
Hun kunne knap nok kende mig og slet ikke min mand og børnene.
Jeg nussede hende og fortalte hende helt inde fra det dybeste sted i mit hjerte, at jeg elskede hende og at det var ok, at hun gerne ville hjem.
Derefter satte jeg i kærlighed englevagter ved hendes seng og bad dem om, at bringe hende kærligt hjem.
Min mor og jeg har haft noget af en rejse sammen, en rejse på godt og ondt, men en meget lærerig rejse.
En rejse der har ført mig igennem alle livets følelser. Hun har lært mig så meget om livet og om mig selv.
På turen hjem over Storebælt mærkede jeg en enorm sorg over, at jeg vidste at jeg snart ville miste min mor og midt i sorgen mærkede jeg samtidig en glæde og taknemmelighed, ved at kunne føle denne sorg. Og dette var ikke sorgen over den mor jeg havde drømt om, som hun aldrig kunne være. Dette var en inderlig sorg over at miste hende, den mor jeg havde haft. En sorg over, at miste et menneske, fordi hun er, blot fordi hun er.
Hvor har jeg været misundelig mange gange, når jeg har hørt, læst og set hvordan andre har elsket deres mor. Den omsorg de mennesker havde for deres mor, fordi der havde været en stor omsorg den anden vej.
Vi har haft mange kampe, min mor og jeg og hun har brugt mig godt, alt for godt og alt for meget. I mange år elskede jeg hende faktisk ikke, overhovedet. Men jeg har tilgivet hende, for hun kunne jo kun være den hun var og med de ressourcer hun havde.
Jeg har skrevet flere sang om min mor, sange om alle de tårer jeg har fældet, sange om den angst og rædsel jeg indimellem har følt.
På turen hjem over Storebælt, kom der en ny sang til mig, en ny sang om og til min mor. Men denne gang var den fyldt, med en dybfølt kærlighed, som jeg er så taknemmelig for at få lov til at mærke og opleve.
Min nye sang hedder “Englevagter”
Måske du har lyst til at lytte, måske kan du bruge min sang, måske siger den noget til dig ❤️🙏❤️
I taknemmelig, kærlighed og lys – kære mor, denne sang er til dig ❤️❤️❤️
Du kan høre sangen på min youtube kanal, klik her ->>>

Nu må vi synge sammen igen
Jeg kan næsten ikke få armene ned. I går havde jeg faktisk det der nærmede sig en almindelig musik-arbejds-onsdag.
Fra på fredag bliver der lukket yderligere op og det betyder flg.:
🌸🌸🌸 AT DU IGEN MÅ KOMME HER FYSISK I MIT SMUKKE MUSIKRUM OG FÅ SANGUNDERVISNING blot skriv til mig
🌸🌸🌸 AT FLERE AF MINE KOR ER KOMMET IGANG IGEN, bla. andet havde jeg første fysisk øver med Vallensved gospelkor igår. Vil du vide mere om dette, så kig ind på denne facebookgruppe og tag fat i Linda, hvis du vil vide mere, klik her ->>
🌸🌸🌸 Igår havde jeg også BABYSALMESANG i Ørslev kirke lige ved Ringsted og der er plads til flere.
FOR DE FLESTE AKTIVITETER gælder det, at man skal kunne fremvise sit coronapas.
Yes, vi skal stadig passe på hinanden, så mange af de sikkerhedsregler i forhold til afstand, afspritning m.m. holder vi også stadig fast i.
MEN VI MÅ SYNGE og det har jeg fuldstændig optur over <3 <3 <3

🌸🌸🌸I torsdags var jeg forbi @anabella_rerup til et super spændende interview til hendes skønne podcast “Det spirituelle kompas”
🌸🌸🌸 Jeg var enormt beæret over, at Anabella havde lyst til at lave en podcast om mig og min musik
🌸🌸🌸 Jeg havde aldrig før mødt Anabella in real Life og alligevel havde vi det begge som var det, det skønneste gensyn. Der var bare noget der gav genklang af genkendelse.
🌸🌸🌸 Derfor var det også super nemt at sidde der og og tale om min musik og min spiritualitet, for jeg følte mig super godt tilpas. Selvom det faktisk kan være et lidt kildent emne, når jeg taler om at min musik kommer fra noget der er større end mig selv.
🌸🌸🌸Anabella er en super skøn og smuk kvinde, med store spirituelle gaver og der kom også ting igennem som gav mig stof til eftertanke.
🌸🌸🌸 Jeg skal nok skrive når du har mulighed for at høre podcasten. Men hop allerede nu ind på Anabellas side, for hun har interviewet andre spændende mennesker udover mig (ha ha…kaldte jeg lige mig selv for spændende ☺️☺️☺️ Ja det må du selvfølgelig selv vurdere ❤️❤️❤️
🌸🌸🌸 Men jeg glæder mig til at høre podcasten…fik jeg skrevet at den kommer som et raw-take 😳😳😳 Ja der er ikke noget der er taget om og der bliver heller ikke klippet noget ud. Du får simpelthen lov til at være en flue på væggen, når to mennesker mødes til en af de der samtaler, som går i dybden og er meget personlige ❤️❤️❤️
🌸🌸🌸 Anabella og jeg taler blandt andet om min singel “Innocent Child” – den kan høres på de fleste streamingtjenester – under mit kunstnernavn Milly Nou
🌸🌸🌸 Jeg har dog også lavet en musikvideo til og den kan du se på Youtube – klik på nedenstående billede

Skyggearbejde kan være både hårdt og mega svært ??? Men det er så lærerigt når man først rigtig får fat ???

I morgen udkommer endnu en ny single fra mig “City of Mirrors” og den handler netop om skyggearbejdet, hvordan alting er et spejl på den vi er, de overbevisninger vi bærer rundt på og det vi sender ud.
Gaverne er store når vi begynder at kigge i spejlet og ser hvordan vi behandler os selv ??? Du finder min nye single på din favorit streamingtjeneste i morgen, fredag d. 21. August 2020 ??? Jeg håber du har lyst til at give den et lyt ???
.
.
.
#newsinglecomingsoon #cityofmirrors #millynousunivers #music #musician #singer#singersongwriter #newmusic #spotify #applemusic #mylife #shaddowwork#lookinthemirror #life #grateful #nysingleerpåvej #minmusik #sanger #livetsomsanger#skyggearbejde #nymusik #taknemmelig #taknemmelighed #love
Det føles som juleaften, når jeg har en single der bliver udgivet <3
I fredags udkom min single Happy Home. Du kan købe den på Itunes og lytte til den på din favorit streaming tjeneste.

Hvordan mit nye musiknummer Happy Home blev til
På mit sidste år på Complete Vocal Institut, fik jeg en tvungen opgave. Jeg blev sat til at skrive et up-tempo nummer. Med opgaven fulgte et musik eksempel med, dette var et af de musiknumre – som jeg ville kalde “lalleglad”.
Ikke fordi der er noget galt i det. Men min musik er ikke skrevet for, at lave et hit (selvom det selvfølgelig ville være helt kanonfedt, hvis det blev det).
Du kan høre Happy Home på Spotify ->>>
Min musik er altid kommet fra hjertet og måske fra et endnu dybere sted, det sted der har lyst til at dele og ønsker, at andre kan mærke den forløsning der kommer med musikken.
Det er som om musik og tekst dumper ned og så er det bare om at finde tid til, at sætte det sammen, gøre det færdigt og kreere en ny sang.
Musik på kommando
Men dette år på Complete Vocal Institut, blev jeg udfordret til at lave musik på “kommando”. Altså tage en beslutning om, at i dag vil jeg sætte mig ned og lave et nyt musiknummer og emnet skal være…
Selvom jeg den første gang var rædselsslagen, hvilket jo aldrig holder mig tilbage – tværtimod. Så er det en super fed fornemmelse, at beslutte sig for, at nu skriver jeg ny musik. Og så kommer det bare…det er som om jeg åbner op for en sluse…for så kommer det og det føles super fedt.
Nå tilbage til denne min nye single Happy Home 😉
Jeg skriver ikke så mange up-tempo musiknumre og mine tekster handler ofte om de mørke sider i livet, dog altid tilsat stjernestøv og håb af lys, så jeg var temmelig udfordret her, up-tempo og glad sang.
Jeg siger dog sjællendt nej til en udfordring, så jeg gik i gang.
Et lykkeligt hjem
Der kom hurtigt lidt tekst og titlen var hurtig på plads, denne sang ville handle om et lykkeligt hjem….meeeeen…når jeg gennemlæste, kunne jeg mærke ironien helt ind i knoglerne.
Det gik bare ikke, min sjæl ønskede, at der skulle være noget mere kød på sangen, at dem der lyttede ville få stof til eftertanke.
Forfra
Så startede jeg forfra. Jeg holdt fast i, at sangen skulle hedde Happy Home, men nu skrev jeg fra ærlighed, fra hjertet og sjælen. Den blev hurtig færdig og jeg kunne simpelthen mærke en enorm ro i min krop og mit sind.
Jeg havde nu lavet et up-tempo musiknummer, men med en seriøs tekst, ikke mega sort – men seriøs, noget der forhåbentlig kunne få folk til at stoppe op og tænke, måske tænke over deres eget liv. For hvad er et lykkeligt hjem ? En illusion ? eller lader vi som om vi er lykkelige og alligevel længes efter noget andet vi hele tiden ? Vigtigst af alt, hvad viser vi vores børn, hvad et lykkeligt hjem er?
Har du endnu ikke hørt min nye single Happy Home, koster den kun kr. 8,- hvis du køber den på Itunes eller Google play
Hvad er et lykkeligt hjem ?
Det skriver jeg om en anden dag, nu vil jeg give dig mulighed for at høre min nye single Happy Home, lyt til teksten. Så skriver jeg senere lidt mere om hvad det hele drejer sig om <3
MODIGERE END JEG TROEDE
Det er en mærkelig tid vi er i, hver dag tager jeg mig selv i at tænke, at dette må være en drøm. En af dem der er svær at vågne af.
Desværre er det lige nu vores virkelighed. Men som alt andet her i livet, så er jeg af den overbevisning, at der er noget vi kan lære. Også i de rigtige svære situationer <3
Hvad har jeg lært ? At jeg er modigere end jeg troede (som den skønne Peter Plys ville have sagt). For som jeg har skrevet tidligere lægger jeg hver dag (minus weekender) Musikalsk Legestue op for børnene. Dem har jeg optaget i forvejen og så gør jeg dem klar til at være online kl. 10.00 i hverdagene.
Det er faktisk grænseoverskridende at synge og se sig selv igen og igen…alle de tanker man kan have inden man beslutter sig for at springe ud i det 😉
Men der er blevet taget så godt i mod mine små videoer og jeg har fået så mange skønne tilbagemeldinger, at det har været det hele værd <3
SÅ ENDNU ENGANG syntes min sjæl, at det kunne vi da godt…og mit modige hjerte tænkte, det har jeg ikke prøvet før – så det kan jeg nok godt (ja, vi tager både Peter Plys og Pippi med ind her – nogle af de store filosoffer <3 )
JEG SANG LIVE PÅ FACEBOOK
Så i mandags var jeg på LIVE på min Milly Nou FB side (du kan gense den her ->> ) Jeg vil gerne indrømme jeg var lidt nervøs. Jeg reklamerede heller ikke så meget for det, skrev blot 2 timer før jeg gik på…så helt så modig var jeg alligevel ikke…
Men jeg gjorde det og det mest fantastiske, som man altid finder ud af når man træder ud af sin komfort zone, var at jeg lever stadig…for hvad er det værste der kan ske ? At jeg laver fejl…jeg er jo blot et menneske <3 Og det føltes godt at have været så modig.

JEG GØR DET IGEN
Ja, det må være sådan det skal være. Vi kan ikke være sammen fysisk, men jeg kan stadig lave en masse af det jeg elsker og jeg kan stadig dele det med jer <3
Så på torsdag d. 26. marts (yes, det er i morgen) der går jeg på LIVE på min Milly Nou Facebook side kl. 21.00
Jeg synger en enkelt sang for jer, jeg trækker et englekort (yes, det gør jeg også i og jeg elsker det) for den energi vi er i lige nu. Så beder jeg en bøn for os alle og slutter af med at lave en meditation for dig.
Vil du være med, trygt og rart hjemme fra dig ? Så kig ind på min
SANGUNDERVISNING
En del af min hver dag går normalt med voksengospelkor (2 styks) 2 børnekor, musikalsk legestue og sangelever. Sangelever har jeg både privat og under Næstved Musik Aftenskole.
Alt er lukket ned. Men flere af mine sangelever har taget i mod at blive undervist online. Det fungere faktisk super godt.
Så har du lyst til at udvikle og arbejde med din stemme, så send mig en besked, hvis du vil være modig og prøve at få undervisning online.
Send mig en mail på info(snabel-a)Milly-Nou.com

SVÆRT VED AT SOVE
Har du eller dine børn svært ved at falde i søvn og finde ro? Så har jeg lavet en Godnat meditation – måske for jer?
Meditationen er lavet med henblik på at falde i søvn i en afslappet og tryg krop. Den er også lavet for, at styrke dit selvværd, så den er god at lade køre et stykke tid efter du eller barnet er faldet i søvn. Derfor kører meditationen 3 gange i træk og varer derved ca. 45 min.
Jeg ledte selv tidligere efter en meditation til større børn/voksne – for det første var det svært at finde nogle hvor meningen var at man faldt i søvn og de få jeg måske stødte på, kostede penge (helt forståeligt) men hvad så hvis det ikke var noget alligevel.
Så besluttede jeg mig for at lave en selv, det har jeg gjort tidligere – så det faldt mig ganske nemt og vi har en her i huset som er MEGET glad for Godnat meditationen <3
Jeg vil selvfølgelig gerne have betaling for mit arbejde, men først når du ved at I kan bruge den. Så prøv den og hvis det ikke er noget for dig – ja, så har du ikke spildt dine penge 😉
Men hvis du/I bliver glad for den, så vil jeg sætte pris på en donation på kr. 50,- til min mobilepay nr. 14213 (Ollie Bee) Skriv gerne “Meditation” under bemærkninger.
Den er offentlig på Soundcloud og du er så velkommen til at prøve den og mærke om det er noget for dig og måske dine <3
https://soundcloud.com/camilla-frederiksen/godnat-meditation

LYS OG KÆRLIGHED TIL JER ALLE fra Camilla / Milly Nou <3 <3 <3
Det føles lidt som om at vores verden vælter i øjeblikket, den hverdag vi kender er vendt på hovedet, ingenting er som det plejer.
Vi skal passe godt på hinanden og lytte efter vores regering.
Vi skal holde modet oppe og tænke positive kærlige tanker. Det er lettere sagt end gjort og der er mange der kommer med gode råd til dette. Find ud af hvad der virker for dig, du ved bedst.

Men midt i alt dette er der også børnene. Vores børn bliver påvirket af hvordan vi reagere, små som store. Mine børn er heldigvis så store at vi kan tale om tingene. Jeg fortæller dog ikke alle min tanker, det har de slet ikke brug for i deres verden. Jeg er den voksne og det er mit ansvar at passe på dem. Det betyder også at vi som voksne skal veje vores ord. Der er ingen grund til at skabe frygt i børnene. Det er blot vigtigt, at de forstår, at vi for en periode skal blive hjemme og ikke være sammen med andre.
AKTIVITETER her i huset
Vi har fundet på forskellige ting her i huset. Vi går ture i vores smukke natur, med god afstand til andre. Vi spiller brætspil og så har vi bagt en mega lækker kage. En kage som min mave også kunne tåle, fordi den var lavet på mandelmel.
Jeg siger det bare, den var mere end lækker også dagen efter.
Vil du prøve den, så finder du den hos Lone Landmand, følg dette link
I går prøvede vi at lave hjemmelavede vingummier. De er da også skønne og opskriften var nem (nemt er godt 😉 )

Opskriften fandt jeg hos ByDuhn – du finder den > (åbner i en ny fane)”>her ->>
Nytænkning som selvstændig
Nå men alle mine jobs er lukket ned, hvilket lige gav lidt panik i pengetanken de første par dage og indimellem stadig kan gøre det. Jeg er jo selvstændig, så indtjening (på nær ca. 10% af min omsætning) er væk.
Men så må man tænke nyt, nye tanker, nye baner – tage det som en spændende rejse. Så længe vi kan holde os sunde og raske, så er alt andet faktisk lige gyldigt. Jeg er jo også så heldig at jeg ikke er alene, men har min dejlige mand. Meeeen man kan godt mærke når den enes indtjening forsvinder 😉 Jeg er ved godt mod og sender en masse positive tanker til andre selvstændige erhversdrivende, musikere, kunstnere m.fl.

MEN JEG FIK EN IDE <3 (ikke en af dem man tjener penge på 😉 )
En ide der kom fra hjertet og som gerne ville ud til alle små børn.
Et af mine jobs er at have Spirekor (for de 1-4 årige) i Skt. Jørgens kirke i Næstved – og som mange af jer ved, så elsker jeg alle mine jobs også dette<3
Det slog mig, hvor svært det må være for de små børn, at forstå hvad der sker omkring os lige nu. Svært at forstå, at de ikke skal i kirken om onsdagen og synge sammen med mig og en masse andre børn og deres bedste/forældre.
Så jeg tænkte jeg ville starte med at lave noget musik for de mindste.
Jeg laver MUSIKALSK LEGESTUE hjemme fra mit musikrum og ud via min youtube kanal, til alle der vil være med.
Jeg lagde en video op i går og endnu en er kommet i dag. Det vil jeg fortsætte med at gøre nogle dage endnu.
Hvis du har lyst til at se mine videoer med dine børn/børnebørn.
Så finder du dem på min YouTube kanal her ->>
PS. Vidste du at man kan abonnere på en YouTube kanal, så får man en notifikation, når der kommer nyt 😉
Du kan også følge mig på min Milly Nou FB side, der skriver jeg også når der er en nye video klar – klik her ->>
Du er også velkommen til at dele budskabet <3

Jeg glæder mig som et lille barn til endnu flere musikudgivelser. På et tidspunkt er der nok til, at samle det hele i et album, så jeg leger lidt med albumtitel og artistisk look <3
Det er vinterferie og jeg sidder i mit smukke musikrum, som solen fylder med lys og varme. Jeg redigere billeder fra efteråret, hvor jeg var i studio med Ingrid Lill m.fl.
Jeg er helt vild med billedernes stemning og synes de passer så godt til den musik som min sjæl synger <3
Jeg har for nogle dage siden sendt endnu to singler afsted til den endelig mastering. Jeg har prøvet denne gang at indspille så meget af musikken som muligt selv. Dels fordi jeg finder det enormt spændende virkelig at skabe mit eget musikunivers, men selvfølgelig også fordi økonomien så er en anden.
Har du endnu ikke set og hørt min seneste single “Innocent Child” – så finder du den på youtube lige her ->>
PS. Jeg bliver fantastisk glad, hvis du har lyst til at lægge en kommentar på youtube, om hvad du synes om Innocent Child <3 <3 <3
I mens jeg går her og venter spændt på at min debut-single “Dancing in the Sun” udkommer (den udkommer d. 14. juni 🙂 ) Så fik jeg for et par dage siden lyst til at lege lidt 😉
Det er blevet til en ny sang “City of Mirrors” og da jeg først gik i gang, ja så kunne jeg næsten ikke slippe den igen. Så jeg har siddet rigtig mange timer i mit lille skønne studie – når jeg ikke lige har haft jobs ude 😉
Har du lyst til at høre demoen af “City of Mirrors” – så kan du høre den på SoundCloud – Klik blot her

Livet er en rejse igennem at finde sig selv. Vi ser i spejle af andre, det vi har brug for at kigge på. Og som skyggesiderne falder, kan vi endelig vise vores sande jeg.
Har du lyst til at høre demoen af “City of Mirrors” – så kan du høre den på SoundCloud – Klik blot her
Fold din sjæls vinger ud og flyv med mig <3
Seneste kommentarer